Bahco går ind i autobranchen
Bahco vil være totalleverandør af værktøjer og instrumenter til både bilbranchen, autoværksteder og lastbiler.
Selskabet, det er kendt for sit håndværktøj, tog i fjor et første skridt med introduktionen af trykluftværktøj, momentnøgler og værktøjsskabe. Nu lancerer Bahco yderligere 235 nye produkter, der direkte henvender sig til bilbranchen. Produkterne og specialværktøjerne passer til alle biler og lastbiler.
- Det er en stor satsning, vi nu gennemfører, ikke bare her i Danmark, men i stort set hele Europa, siger Lars Veng, markedsdirektør hos Bahco Værktøj A/S.
Lanceringen omfatter en lang række hydrauliske værktøjer, værktøjer til olieskift og udstødningssystemer, forskellige måle- og diagnostikinstrumenter, specialtilpassede hjul- og bremseværktøjer, instrumenter til test og opladning af batterier, hydrauliske fjederbensværktøjer, inspektionskameraer og meget mere. Værktøjerne er designet, så de passer til arbejde med såvel personbiler som lastbiler og store minetrucks.
– Med denne satsning dækker vi en meget stor del af et autoværksteds samlede behov for værktøjer og instrumenter, siger Lars Veng.