23948sdkhjf

Forsigtig optimisme

De seneste tal fra Danmarks Statistik for konjunkturerne i transportbranchen og hos kunderne i serviceerhvervene, industrien og byggeriet giver anledning til en forsigtig optimisme for transportvirksomhederne.

De seneste tal fra Danmarks Statistik for konjunkturerne i transportbranchen og hos kunderne i serviceerhvervene, industrien og byggeriet giver anledning til en forsigtig optimisme for transportvirksomhederne.



Lagerbeholdningerne falder lidt mindre end tidligere, og væksten i dansk økonomi er svagt positiv. Men der er fortsat stor usikkerhed om, hvordan økonomien vil udvikle sig.

- Når der tages højde for sæsonudsving, ser transportvirksomhedernes forventninger til både omsætning og beskæftigelse i de kommende tre måneder ud til at have rettet sig. Det sker efter de sidste par måneders forholdsvist kraftige dyk, siger DTLs økonom Morten Pernø. Der er nu igen et lille flertal blandt transportvirksomhederne, som venter en stigende omsætning i de kommende tre måneder. Samtidig er flertallet af transportvirksomhederne, der venter faldende beskæftigelse, skrumpet ind.

Han peger på, at det også positivt, at der nu er væsentligt flere transportvirksomheder, som har oplevet stigende omsætning, og at der - i modsætning til i sidste måned - er lige mange, som har oplevet en stigende som en faldende beskæftigelse.

- Vognmændene får samtidig gavn af, at dansk økonomi stadig vokser en smule. Samtidig har industrilagrene haft sit mindste fald i de seneste seks kvartaler, men et fald er der er altså stadig tale om, siger Morten Pernø.

Han peger dog på, at andre omstændigheder gør, at usikkerheden fortsat er meget stor.

- Der kan lure flere fælder forude, siger DTL-økonomen.

Transportbranchen er blevet mere negativ i sin vurdering af forretningsklimaet. Desuden er de samlede industri- og engroslagre faldet rekordstort i seks kvartaler i træk. Og det private forbrug er også faldet på det seneste.

Også på kundesiden ser det også knap så lyst ud. Her har et markant flertal blandt byggevirksomhederne stadig negative forventninger. Også industrien har fremvist faldende forventninger siden maj – et fald, som endog er tiltaget lidt i styrke på det seneste.

- Det viser, at man skal være meget varsom med at erklære den økonomiske krise for at være lagt i graven, siger Morten Pernø. Samlet set tyder tallene dog på, at der trods alt sker små, tiltrængte skridt fremad for branchen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078