23948sdkhjf

Ny direktør på plads

1. september er der vagtskifte i toppen hos Renault Trucks.

1. september er der vagtskifte i toppen hos Renault Trucks.



Mogens Nielsen (53), der siden 2006 har stået i spidsen for den nordiske del af Renault Trucks, vender efter endt ud-stationering tilbage til hoved-kontoret i Lyon.

- Det har været nogle hårde, men også utrolig givende år i Danmark, siger Mogens Nielsen. Men nu glæder jeg mig også til at vende hjem til min familie, som hele tiden har boet i Lyon. Og så må vi se hvad fremtiden bringer. Indtil videre starter jeg med at hjælpe Renault Trucks Rumænien med nogle store udfordringer.

Mogens Nielsen har været ansat i Renault Trucks siden 1986 og har tidligere bl.a været ansvarlig for de europæiske importører og været udstationeret i Australien for Mack Trucks.

Ny mand i direktørstolen er 40-årige Guillaume Zimmermann (foto). Han er fransk, men har i sine 15 år hos Renault Trucks allerede været udstationeret flere gange. Senest har han været direktør i Renault Trucks i Rusland, og har sideløbende brugt tiden til videreuddannelse med en MBA.

- Jeg glæder mig til at bo og arbejde i Danmark, siger den nye direktør. Udfordringen ligger i at øge vores markedsandel og fortsat forbedre vores brand image i Norden. Heldigvis er der med den nye nordiske organisation lagt et rigtig godt fundament og jeg ser frem til at fortsætte det gode arbejde Mogens Nielsen har sat i gang. Nu mangler jeg bare at lære sproget, siger Guillaume Zimmermann, som allerede har planlagt sin danskundervisning.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062