23948sdkhjf

Kedeligt jubilæum forude

Forleden modtog jeg et brev fra Rigspolitiet og normalt er de fleste kede af at få et brev fra myndigheden. Men i dette tilfælde ved jeg ikke, om man skal le eller græde.

Forleden modtog jeg et brev fra Rigspolitiet og normalt er de fleste kede af at få et brev fra myndigheden. Men i dette tilfælde ved jeg ikke, om man skal le eller græde.



Kommentar af Finn Bjerremand

Med brevet kunne jeg nemlig konstatere, at den digitale fartskriver eller tachograf, som nogen ynder at kalde den, har holdt fem års jubilæum.

Det er nemlig fem år siden, at den holdt sit indtog og derfor var det også tid for mig at få fornyet mit digitale førerkort. Eftersom jeg ofte testkører nye lastvogne direkte fra lastvognsproducenterne, var jeg i 2005 tvunget til at anskaffe et digitalt førerkort på et tidligt tidspunkt, for at kunne køre med de nyeste lastvogne.

Og igen har staten kunnet kradse et helt urimeligt beløb ind, nemlig 525 kr. Det er ganske urimeligt, specielt når man tænker på, at jeg for et halvt år siden fik udstedt et efteruddannelseskort, der næsten til forveksling ligner førerkortet. Det er bare blåt og har ingen chip - til gengæld kostede det også en plovmand.

Myndighederne bør holde op med at beskatte folk, som blot vil udføre deres erhverv, med mærkelige gebyrer. I stedet burde kørekort, førerkort og efteruddannelseskortet pakkes sammen til et kort, som kun skal fornys hvert femte år.

Tvivlsomt bekendtskab

Da den digitale tachograf begyndte at dukke op for alvor, blev den forsøgt indført mange gange, men måtte flere gange udskydes lige før deadline. Den 1. maj 2006 blev det dog alvor og alle nye busser og lastvogne med totalvægt over 3500 kg har siden den dato været tvunget til at have en digital tachograf.

Alle der har haft den mindste forbindelse med den digitale ”djævel” har stort set dårlige erfaringer med apparaturet. Det har groft sagt været en stor skuffelse, fordi apparatet overhovedet ikke hjælper chaufføren med at overholde køre- og hviletidsbestemmelserne, men nærmest kun er et kontrolapparat.

Dertil kommer hele den langsommelige proces med at sætte kort i og tage kortet ud. Forstil dig at du stod i Fakta og skulle anvende lige så lang tid, når du vil betale med dit Dankort. Det er helt uacceptabelt, og nærmest en måde at gøre grin med chauffører.

Dertil kommer hele måden at forvalte tiden på, hvor køretiden ved overgang til den digitale tachograf lige pludselig blev stærk reduceret for mange vognmænd og chauffører, der har mange start og stop i løbet af en dag. Eller som en anonym vognmand udtrykte det: Vi burde aldrig have indført den digitale tachograf, det er et misfoster, som ingen andre brancher havde fundet sig i.

Anden generation

Tilsyneladende ser det heller ikke ud til næste generation af digitale tachografer ændrer meget ved tingene.

”Primært fordi de personer der har lavet de minimale lettelser, omprogrammeringer, dybest set ikke fatter problemernes substans”, siger en anden anonym vognmand. ”Det er nemlig ikke disse personer, der straffes med uretfærdige og tåbelige bødeforlæg.”

Det burde ellers være den enkleste sag i verden, at lave en tachograf, som var både chaufførvenlig og kontrolvenlig. Nu kan den kun betegnes som kontrolvenlig - og det kun for det fåtal, som har indsigt i den.

fba@transinform.com
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063