23948sdkhjf

Blue Water flytter motor til Grønland

Tung sag: Blue Water Shipping stod for nyligt for transporten af en 300 tons tung motor til et elværk i Nuuk.

Tung sag: Blue Water Shipping stod for nyligt for transporten af en 300 tons tung motor til et elværk i Nuuk.



Af Gwyn Nissen

Blue Water Shipping har speciale i at transportere overdimensionerede genstande og forleden var det en 300 tons tung motor samt en 72 tons stor generator og diverse reservedele, der skulle transporteres til elværket i Nuuk.

Motoren er produceret i Italien og Blue Water forestod søfragten fra Trieste til Nuuk, ligesom Esbjerg-virksomheden har planlagt den lokale transport fra havnen til elværket og den endelige placering af motoren på et fundament inde i elværket - med 2 millimeters præcision.

Til transporten fra havnen i Nuuk til sitet, var det nødvendigt at medbringe en tilstrækkelig stor trailer, som blev hentet i Tyskland.

Traileren i sig selv vejede 90 tons og målte 35 meter, mens motoren var 14,5 meter i længden, fire meter bred og 6,5 meter høj.

Al gods og løfte- samt transportudstyr blev læsset på et heavy lift skib i Danmark sendt til Nuuk, hvor de to skibskraner med en løftekapacitet på 150 tons hver lossede skibet. Turen fra havn til elværk blev klaret på blot en time.

gn@transinform.com
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.106