23948sdkhjf

Femern-undersøgelse bygger på forældede data

Tysk miljøorganisation retter skarp kritik miljøundersøgelser, der skal gå forud for anlæggelsen af den faste forbindelse over Femern Bælt.

Tysk miljøorganisation retter skarp kritik miljøundersøgelser, der skal gå forud for anlæggelsen af den faste forbindelse over Femern Bælt.



Naturschutzbund Deutschland (NABU) – der kan sammenlignes med Danmarks Naturfredningsforening - kritiserer bygherren Femern A/S og de trafikpolitiske myndigheder i Tyskland for manglende seriøsitet i fastsættelsen af omfanget af miljøundersøgelser forud for byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen.

NABU kritiserer især, at bygherren og myndighedernes oplæg er baseret på forældede tal. Desuden mener naturbeskyttelsesforbundet, at godkendelsen forsøges hastet gennem systemet.

Kritikken kommer efter Femern A/S og myndighederne i Slesvig-Holstein (Landesbetrieb Straßenbau und Verkehr Lübeck) i onsdags fremlagde et fælles udkast til, hvordan miljøundersøgelserne forud for anlægsarbejderne skal foregå, i en såkaldt ’scoping-rapport’.

NABU kritiserer, at ’scoping-rapportens’ konklusioner er baseret på tal fra den såkaldte ’COWI-Lahmeyer-rapport’, der blev gennemført for Femern-forbindelsen helt tilbage i 1999.

I de 11 år siden denne rapport blev udarbejdet, har en lang række geologiske og miljøtekniske undersøgelser ifølge NABU skabt et omfattende skred i forudsætningerne for byggeriet. Femern A/S har angiveligt - til miljøorganisationens store undren - valgt at se bort fra disse nyere undersøgelser på trods af, at det er bygherren selv, der har gennemført flere af dem.

Egenkontrol

NABU er også utilfreds med, at Femern A/S og de tyske myndigheder, har undladt at benytte et eksternt konsulentfirma. Da man i stedet har valgt at ’kontrollere sig selv’, og dermed hersker der tvivl om uvildigeheden, mener miljøorganisationen.

- Den fremlagte scoping-rapport tenderer til det useriøse. Rent juridisk er det, som undersøgelsens bagmænd har foretaget sig, måske i orden. Men i realiteten er det en farce, at delstatsregeringen i Slesvig-Holsten sætter en af sine regionale afdelinger til at overvåge et projekt, som udføres af en søstermyndighed, udtaler talsmand for NABU, Malte Siegert, ifølge en pressemeddelelse fra organisationen.

Tunnel tak

Stridens kerne er spørgsmålet om, hvordan Lolland og Femern bliver forbundet, når det faste forbindelse bliver valgt. NABU ønsker en boret tunnel under Femern Bælt, sådan som det kendes fra den borede jernbanetunnel under Storebælt. Det vil reducere påvirkningen af havmiljøet til noget nær nul.

Men Femern A/S og de tyske myndigheder ønsker kun at foretage en fuldstændig miljøvurdering af enten en sænketunnel eller en broforbindelse. Årsagen er at en boret tunnel er en meget dyr og risikabel løsning. Den blandede danske undergrund med ler, sand og kalk iblandet store kampesten gør – som oversvømmelsen af tunnelrørene på Sprogø under anlægget af Storebælts-forbindelsen viste – til en meget vanskelig opgave.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062