23948sdkhjf

Trailer fylder rundt

Det svenske transportblad Trailer, der også har mange læsere uden for Sverige, fylder 30 år.

Det svenske transportblad Trailer, der også har mange læsere uden for Sverige, fylder 30 år.



Det blev markeret ved en storslået fest for 400 indbudte gæster på udstillingsområdet Elmia i Jönköping. Under festen fortalte Stig L. Sjöberg, at etableringen af bladet faktisk kom i stand på baggrund af to tragedier.

Først omkom formel 1-køreren Ronnie Peterson ved et uheld på Monza-banen i september 1978. Derefter omkom yderligere en kendt svensk udøver af motorsport. De to tragiske dødsfald var et kæmpechok for svensk motorsport, der samtidig fik den kedelige konsekvens, at Stig L. Sjöbergs blad Bilsport mistede en meget stor del af sit oplag.

Derefter blev han nødt til at finde på noget nyt for at fastholde læsertallene.

- Der var så en som kom med idéen om at skrive om lastvogne. Det blev bladet Trailers fødsel, fortalte Stig L. Sjöberg. Vi kendte jo Svempa og hans customiserede bjergningskøretøjer, og det begyndte vi at skrive om. Tilsyneladende fangede bladet et udækket behov, og oplaget var snart oppe på 50.000.

I de forløbne år har Trailer budt på såvel underholdende som informativ læsning. De tre chefredaktører gennem tiderne Stig L. Sjöberg, Sture Bergendahl og Rutger Andersson - sidstnævnte har siddet på posten i snart 15 år - fortalte under festen om mange forhold gennem de 30 år.

Det blev bl.a. nævnt, at man på et tidspunkt fik en idé om at etablere et lastvognsblad i Australien og det lykkedes dog også. Men det var ikke smart at lave artiklerne i Australien, sende dem hjem og få lavet bladet og trykt det i Sverige, for at sende det tilbage Australien. Der gik jo somme tider flere måneder inden det var ude ved læserne. Efter en periode blev ejerne enige om at flytte bladet til London, hvor det et hjemmehørende i dag. Nu er det et stort, hvis ikke det største blad i branchen i Storbritannien.

En overgang fandtes der også en dansk udgave af Trailer, men det lukkede efter en periode. For 8 år siden etablerede Fabas, som forlaget hedder, også et blad i Polen.

Trailer har også været iværksætter på udstillingsfeltet. I 1983 gik Trailer sammen med den svenske vognmandsforening og deres daværende vognmandsblad om at etablere udstillingen Lastbil 1983. Samarbejdet har kørt siden og derfor er det i år den 15. Transportudstilling i rækken.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063