23948sdkhjf

Aalborg Havn vil toptune havneloven

Aalborg Havn A/S har sat sig i spidsen for et initiativ, der skal placere danske erhvervshavne blandt de bedste i verden.

Aalborg Havn A/S har sat sig i spidsen for et initiativ, der skal placere danske erhvervshavne blandt de bedste i verden.



Dets skal ske gennem en ændring af havnelovgivningen, der skal fremme de danske havnes internationale konkurrencedygtighed.

Målet er en ny havnelov, der både sikrer de overordnede samfundsmæssige interesser og giver mulighed for vækst og investeringer i havnene. Samtidig skal fornyelsen af lovgivningen åbne mulighed for alliancer og sammenlægninger blandt havne. Også på tværs af landegrænserne, mener Aalborg Havn.

Baggrunden for initiativet er transportminister Hans Chr. Schmidts åbning for et servicetjek af havnelovgivningen på en konference tidligere i år. Den udfordring har Aalborg Havn taget op og har nu bedt en af landets førende eksperter i selskabsret, professor, dr. jur. Erik Werlauff fra Juridisk Institut ved Aalborg Universitet om at udarbejde en redegørelse om, hvordan havneloven kan ændres; specielt på området for den enkelte havns juridiske organisationsform og handlemuligheder.

- Havnelovgivningen skal efter Aalborg Havns opfattelse moderniseres, så den langt bedre end i dag sikrer danske havnes internationale konkurrenceevne. Danmarks havne skal være blandt verdens bedste. Vi har kompetencerne til det, og nu skal vi have gjort lovgrundlaget tidssvarende, siger adm. direktør Claus Holstein, Aalborg Havn A/S.

Børsnotering

Aalborg Havn lægger vægt på, at havnene bør have en betydelig frihedsgrad til deres udvikling. Det gælder også på tværs af landegrænserne. Den nordjyske havn påpeger, at private investerer formentlig vil stå på spring for at investere i danske erhvervshavne, hvis blot lovgrundlaget er i orden.

- Jeg vil heller ikke blive overrasket, hvis der om nogle år kan ske en mere bred kapitaltilførsel til de bedste havne gennem f.eks. børsnoteringer, siger Claus Holstein.

Lovgivning halter

Trods havnenes store betydning halter den danske lovgivning bagefter. Den fremmer ikke i tilstrækkelig grad de danske havnens internationale konkurrencedygtighed. Og tager ikke tilstrækkeligt hensyn til, at havnene er vigtige led i de transportkæder, der skal bringe varer og gods hurtigt, sikkert, billigt og miljøvenligt frem til deres modtagere, mener Aalborg Havn.

Professor, dr. jur. Erik Werlauff, som Aalborg Havn har bedt om at udarbejde redegørelsen om en bedre havnelov, har betydelig juridisk erfaring fra krydsfeltet mellem det offentlige og det private. Erik Werlauff udarbejdede den udredning, der i dag danner grundlag for lovgivningen om statsselskaber. Ligeledes udarbejdede han en redegørelse om udlicitering af offentlige opgaver og har for Nordisk Ministerråd analyseret spørgsmålene om sammenlægning af virksomheder i forskellige nordiske lande.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062