23948sdkhjf

Nordens største transportudstilling åbnede

Her til formiddag er Nordens største transportudstilling Lastbil 2010 på Elmia netop åbnet.

Her til formiddag er Nordens største transportudstilling Lastbil 2010 på Elmia netop åbnet.



Den officielle åbning blev foretaget af Sveriges infrastrukturminister Åsa Torstensson, som på billedet klipper snoren over. Ved åbningskonferencen sagde Åsa Torstensson bl.a.:

– Vi er på vej op af bakken. Den svenske transportindustri er meget vigtig for Sverige, der er meget afhængig af eksporten.

Ministeren for infrastruktur nævnte i den forbindelse også, at det er glædeligt at de svenske lastvognsproducenter igen ansætter medarbejdere. Sverige rangerer lige nu på Verdensbankens rangliste, over de lande som har verdens bedste logistik, som nr 3.

– I dag er Sverige i verdensklasse når det gælder logistik og det skal vi også være i fremtiden, sagde Åsa Torstensson. Vi fjerner trafikflaskehalsene ude på vejnettet, så fremkommeligheden bliver bedre.

Ved åbningen blev det også nævnt fra Svensk Åkeriföretags side, at andre på grund af krisen havde valgt at aflyse de planlagte transportudstillinger i henholdsvis Herning, Amsterdam og Oslo. Der harv dog aldrig været tænkt den tanke, om at udsætte Lastbil 2010 Elmia til et senere tidspunkt – også selv om transportverdenen siden den seneste udstilling i Jönköping i 2008 er blevet fuldstændig forandret.

Sverige har behov for en transportminister

Ved åbningen af Nordens Største transportudstilling Lastbil 2010 var der ingen tvivl om hvad der står højt på de svenske vognmænds ønskeliste: Man vil have en decideret transportminister, som vi kender det hjemme i Danmark.

”Sverige behøver en transportminister i den næste regering”, lyder det i en folder som Sveriges Åkeriföretag har fået publiceret. Vognmændene mener det alvorligt for der er også blevet oprettet en hjemmeside med navnet www.transportminister.nu, hvor man kan støtte initiativtagerne i kampen for at få en transportminister og ikke bare en infrastrukturminister, som det er tilfældet lige nu.

I argumentationen hedder det bl.a. at Sverige må tage transport og logistik mere alvorligt. Derfor vil vi have at man i den næste regering have en minister, som udelukkende har ansvaret for transport. Dagens infrastrukturminister har en bred portefølje – IT- og postspørgsmål bør fjernes og titlen skal være transportminister for at vise hvor betydningsfuld transporterhvervet er for samfundet.

Sveriges Åkeriföretag vil gerne hjælpe regeringen og den nytiltrådte transportminister med at skabe flere job i transporterhvervet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.765