DTL opfordrer myndighederne til at rette deres søgelys andre steder hen end på transportbranchen.

Mens danskerne i ulykkesstatistikkerne har overvægt af døde og tilskadekomne ved for høj hastighed, spritkørsel, kørsel uden sikkerhedssele og oplevelseslystne motorcyklister i trafikken, koncentrerer det danske politi sig nøjsomt med at mikroskopgranske danske lastbilchaufførers køredata for overholdelse af køre- hviletidsreglerne, mener Dansk Transport og Logistik.

- Der går ikke en dag, hvor diverse fejl, som betegnes ”af betydning for kontrollen med overholdelsen af køre- hviletiderne”, nidkært puttes i en kuvert og sendes til anklagemyndigheden i de respektive politikredse. Herefter slår anklagemyndighederne som oftest hælene sammen og følger det såkaldte bødekatalog fra Rigsadvokaten, der efter en lovændring i 2005 foreskriver, at alle overtrædelser vedrørende fartskriveren skal takseres med en bøde på kr. 3.000 til chaufføren og kr. 6.000 til vognmanden, siger DTL’s vicedirektør Morten Lindbo.

- Der er således tale om, at anklagemyndigheden følger den lovfastsatte vinkel – nemlig at det af såkaldt ”procesøkonomiske årsager” ikke er muligt at skelne mellem forseelsen og den virkning, som forseelsen har på trafiksikkerheden. Selv anklagemyndigheden erkender, at det er en fravigelse af det helt grundlæggende princip om, at straffen skal tage hensyn til forseelsens størrelse.

DTL mener, at myndighederne ved den minutiøse gennemgang af kontroldata måske nok opfylder EUs krav om kontrolomfanget, men at sanktionerne i dag er blevet så automatiserede på grund af bødekataloget, at man sanktionerer både chauffør og vognmand i en grad, som er ”skudt helt ved siden” af de egentlige hensigter med at håndhæve trafiksikkerheden for de tunge køretøjer, mener Morten Lindbo.

- Vi kan selvfølgelig ikke have sovende chauffører på vejene, så en passende stor straf for overtrædelse af selve reglerne om køretid og hviletid skal der være. Men overtrædelser af formaliteter som det, vi eksempelvis ofte ser i form af forkert anvendelse af fartskriverens tastatur, bør slet ikke give anledning til de voldsomme sanktioner, som bødekataloget i Danmark lægger op til, hvor en chauffør kan takseres til frakendelse af førerretten, hvis han eksempelvis har betjent fartskriveren forkert mere end seks gange inden for en periode på tre år, siger Lindbo.

DTL har også ved flere lejligheder fremhævet over for myndighederne, at førerretten ikke skal kunne frakendes ved en virksomhedskontrol, men skal erstattes af et kursuskrav. DTL har også fremhævet, at der skal være et rimeligt loft over sanktionerne ved kontrol, og at der skal være mulighed for at opbløde det objektive straffeansvar for vognmandsvirksomheden i visse åbenlyse tilfælde.

Den 30. august er ministrene i samråd i Folketingets Trafikudvalg om netop betjeningen af fartskrivere i lastbiler.