23948sdkhjf

Luftfragt viser stærk vækst

IATA: Luftfragten øget med næsten 23 procent inden for det sidste år.

IATA: Luftfragten øget med næsten 23 procent inden for det sidste år.



Den nyeste trafikstatistik fra den internationale luftfartsorganisation IATA viser, at fragtmængderne inden for den faste rutetrafik er steget med 22,7 procent i juli 2010, sammenlignet med samme måned i 2009. IATA konstaterer dog, at luftfragten i juni 2010 var 26,6 procent over niveauet i samme måned i 2009. Men korrigeret for sæsonudsving, så er efterspørgslen stærkere i juli end i juni.

IATA påpeger, at set i et lidt længere perspektiv, så er der tale om en opbremsning i vækstraterne inden for luftfragten. I andet halvår 2009 voksede luftfragten med det der svarer til 28 procent på årsbasis. I de første seks måneder af 2010 er væksten her faldet til 17 procent. Det er dog væsentligt over luftfragtssektorens normale vækstrate på seks procent årligt.

- Det økonomiske opsving har endnu ikke ført til væsentligt flere nye arbejdspladser, specielt i Europa og Nordamerika. Derfor er forbrugertilliden stadig skrøbelig. Væksten i såvel passager- og luftfragtstrafikken er påvirket heraf. En stor andel af den vækst i luftfragtmængderne til dato er baseret på behovet for genopbygningen af lagerbeholdningerne i industrien og i detailhandlen. Fremadrettet er fortsat vækst afhængig af efterspørgslen hos forbrugerne og den er fortsat svag, advarer IATAs generaldirektør Giovanni Bisignani.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062