Tungere lastbiler på vej
DTL vurderer, at vognmandsbranchens ønske om højere tilladt totalvægt og akseltryk er på vej til at blive opfyldt.
Vejdirektoratet barsler med en rapport i løbet af få måneder, der forventes at anbefale en forhøjelse af akseltryk og totalvægt. I DTL gætter man på, at drivakseltrykket hæves fra 10 til 11,5 tons, så det svarer til den internationale vægtgrænse, boogietryket hæves fra 16 til 19 tons, totalvægten på en 3-akslet lastbil øges fra 24 til 26 tons, mens totalvægten for en 1+3 akslet lastbil med trippelboogie øges fra 29,5 til 32 tons og totalvægten på et 6-akslet vogntog øges fra 48 til 50 tons.
- Der er flere fordele end ulemper, så vi vover pelsen og forudser, at der på sigt vil ske noget på en række områder, siger DTLs cheføkonom Ove Holm i DTL Magasinet.
Ikke helt i mål- Til gengæld er det noget mere usikkert, om totalvægten kan hæves til 54 eller 56 tons. Og om der i den sammenhæng kan blive tale om at forøge totalvægten på en 4-akslet påhængsvogn fra 24 til 30 tons, vurderer Ove Holm.
Usikkerheden skyldes, at der ikke er tilstrækkeligt overblik over, hvad de mange vejbroer ude i kommunerne kan holde til.