23948sdkhjf

Goodyear lancerer nyt vinterdæk

Goodyear lancerer sit første specialdesignede vinterdæk til påhængskøretøjer.

Goodyear lancerer sit første specialdesignede vinterdæk til påhængskøretøjer.



Dermed kan dækfabrikanten tilbyde et komplet dækudvalg til kombinationen af lastbiler og påhængskøretøjer, der skal køre under strenge vinterforhold.

Goodyears Ultra Grip WTT (Winter Traction Trailer) er et supplement til styredækket Ultra Grip WTS og trækdækket Ultra Grip WTD.

Det nye dæk bringer det samlede antal af Goodyear vinterdæk til lastbiler op på 16 forskellige designs og dimensioner.

Ifølge Goodyear, leverer Ultra Grip WTT, sammen med dækserierne Ultra Grip WTS og Ultra Grip WTD, en fremragende ydelse under vinterforhold, både når det gælder manøvre- og bremseevne i vinterføre, og når det gælder om at holde flådens effektivitet på maksimalt niveau med et højt kilometertal og helårsanvendelse.

- Dækket er et resultat af vores direkte reaktion på efterspørgslen fra markedet. Transportfirmaer, især i de Nordiske lande, havde ønske om et vinterdæk i denne størrelse til påhængskøretøjer, og vi har fremstillet det specielt til dem. Vi arbejder målrettet sammen med både transportfirmaer og producenter for at sikre, at vores produkter ikke blot opnår de ønskede resultater, men også for proaktivt at finde innovative måder til yderligere at forbedre driftsøkonomi, effektivitet og pålidelighed, siger Boris Stevanovic, marketingdirektør for lastbildæk hos Goodyear Dunlop Tires Europe BV.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062