MAN klar til kunderne
I et års tid har gravemaskinerne arbejdet på fuld kraft i Greve og nu er MANs nye domicil klar.
For at fejre indvielsen af det nye bilhus, inviterer MAN til åbningsreception torsdag, 2. september kl. 11-20 på Ventrupparken 20, hvor kunder og forbindelser er velkomne til at kigge forbi.
I stedet for en traditionel reception har MAN valgt at lave dagen om til en hel festdag, hvor alle kan kigge forbi præcis når det passer ind i deres program. Ud over at se MANs nye faciliteter vil der være mulighed for at møde nogle af MANs leverandører, der til dagen vil fremvise deres produkter og være klar til en bilsnak.
Der er også konkurrence om en tur i en luftballon over MAN-anlægget, som Greves borgmester Hans Barlach sammen med MANs direktør Bård Stenberg, indvier officielt kl.14
MAN har overtaget et grundareal på 28.000 m² og har opført et MAN-center med værksteds- og lagerareal på ca. 2800 m² samt et kontorareal på 1250 m²