23948sdkhjf

Nye verdensrekorder i lastvognsrace

Boije Ovebrink har i sin nye Volvo VN sat verdensrekord i 500 meter og 1000 meter med stående start for lastbiler.

Boije Ovebrink har i sin nye Volvo VN sat verdensrekord i 500 meter og 1000 meter med stående start for lastbiler.



Rekorden, som efter målingen viste en gennemsnitsfart på 130,862 km/t (500 m) og 166,698 km/t (1000 m), er stadig uofficiel. Resultaterne skal gennemgås af Fédération Internationale de l’Automobile, før de kan godkendes som officielle rekorder. En FIA-repræsentant var til stede i Hultsfred for at dokumentere rekordforsøget.

- Det er en fantastisk følelse. En god måde at fejre sin fødselsdag på, siger Boije Ovebrink, som blev 59 år på rekorddagen.

Rekorden udregnes i gennemsnitshastighed, men da Boije krydsede mållinjen, lå han på en hastighed lige over 250 km/t.

I nogen tid har Boije sammen med Volvo Trucks, andre sponsorer og et team af entusiaster arbejdet på at sætte nye rekorder med sin specialbyggede Volvo VN, der yder 2000 hk med et drejningsmoment på op til 5000 Nm.

Indtil for nylig troede Boije, at han skulle slå en hastighed på lige over 170 km/t på 1000 m banen, som tjekken David Vršecký fra Team Buggyra blev noteret for i 2008. Det viste sig imidlertid efter nærmere undersøgelse, at det ikke var en officiel rekord godkendt af FIA.

Se mere om rekordforsøget og følg Boije Ovebrink på nettet:

www.youtube.com/boijeovebrink

www.facebook.com/boijeovebrink

www.worldtrucker.com

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062