23948sdkhjf

Kommunikationschef er fratrådt

Lotte Leth-Sørensen er stoppet efter to år hos International Transport Danmark.

Lotte Leth-Sørensen er stoppet efter to år hos International Transport Danmark.



Baggrunden for fratrædelsen er ITD's ønske om en anderledes og tungere profil på posten.

- Kommunikation og arbejdet med pressen er et vigtigt strategisk område for os, og derfor vil vi styrke området, siger ITD-direktør Jacob Chr. Nielsen.

ITD er påbegyndt arbejdet med at finde en ny kommunikationschef.

Lotte Leth-Sørensen har de seneste to år været kvinden bag en stor del af den omfattende Holder DK Kørende-kampagne, som ITD/FDE i disse år investerer 20 millioner kroner i, for at forbedre branchens image.

Jacob Chr. Nielsen understreger, at det udelukkende er ønsket om en anden profil, der har fået parternes veje til at skilles.

Den nye kommunikationschef får også ansvaret for imagekampagnen, og indtil vedkommende tiltræder, ligger opgaverne hos medarbejdere i ITD/FDE og hos Jacob Chr. Nielsen selv

- Selvfølgelig er det en udfordring midt i en kampagne, men vi har dygtige og kompetente folk i organisationen, som har overtaget opgaven, siger Jacob Chr. Nielsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062