Svenske skibe udflager til Danmark
10 svenske tankskibe fra Sirius Rederi stryger det svenske flag til fordel for Dannebrog.
10 svenske tankskibe fra Sirius Rederi stryger det svenske flag til fordel for Dannebrog.
Det skriver maritimedanmark.dk med Shipgaz som kilde.
Dermed ser det ud til at udflagningen af svenske handelsskibe fortsætter og en del svenske rederier vælger altså fortsat dansk flag.
Sirius Rederi har åbnet kontor i Fredericia, mens de 10 tankskibe får hjemhavn på Læsø.
- Det føles som et nederlag, både for vores selskab og for svensk søfart. Men da vi ikke på lang sigt har de vilkår vi har brug for i Sverige, er vi nød til at reagere, udtaler Jonas Backmann, der er administrerende direktør for Sirius Rederi, ifølge Shipgaz.se.
Sirius Rederis 10 produkttankskibe har en samlet tonnage på 80.000 TDW.