23948sdkhjf

Scania Biler og Broshuis i samarbejde

Aut. Scania-forhandler Scania Biler A/S har netop indgået aftale med den hollandske trailer- og blokvognsspecialist Broshuis om at blive autoriseret servicepartner.

Aut. Scania-forhandler Scania Biler A/S har netop indgået aftale med den hollandske trailer- og blokvognsspecialist Broshuis om at blive autoriseret servicepartner.



Dermed tilføjer Scania Biler endnu et element til sit udbud af serviceydelser under sit One Stop Shopping-koncept. Scania Biler skal i første omgang udføre autoriseret service, klargøring og reklamationsarbejde på Broshuis’ produkter med udgangspunkt i Scania-anlægget i Århus. Her råder Scania Biler over særlig kompetence og specialister inden for specialtrailere, blokvogne, hydraulik og elektronik.

Broshuis markedsfører et bredt udvalg af avancerede trailere og påhængsvogne til special- og sværgodstransport i Danmark. Det gælder bl.a. hurtigløbere, senge- og udtrækstrailere samt blokvogne med op til 100 tons nyttelast.

- Broshuis er kendt for at levere produkter af høj kvalitet, og derfor er det vigtigt for os også at kunne tilbyde kunderne effektiv service, vedligeholdelse og reparation, siger Christian Lyngvig, der er salgschef for Broshuis i Danmark.

Han håber på lidt længere sigt, at flere af Scania Bilers afdelinger rundt omkring i Danmark får samme ekspertise, som de har i Århus.

- Dermed vil vi kunne tilbyde vores mange kunder autoriseret Broshuis-service over hele landet, siger Christian Lyngvig.

Hos Scania Biler glæder man sig også over det nye samarbejde med Broshuis.

- Vi har efterhånden opbygget stor ekspertise på service, reparation, klargøring mv. af bl.a. specialtrailere, blokvogne og andet sværgodsmateriel her i Århus, siger afdelingschef Lars Jensen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063