Åreladning til vejene i Hovedstaden
En fuldt udbygget Ring 5 vest for København vil reducere trængslen på det stærkt belastede vejnet i og omkring København.
Det viser analyser, som Tetraplan har foretaget for Transportministeriet, som blev præsenteret i går på ministeriets konference i Ingeniørhuset på Kalvebod Brygge om infrastrukturinvesteringer efter 2020.
Den 65 kilometer lange 4-sporede motorvej fra Køge til Helsingør vil ændre trafikmønstret i hele Hovedstadsområdet radikalt. Den nye motovej vil ikke kun aflaste Ring 4 og Ring3, men faktisk dræne trafik væk fra praktisk tage alle større færdselsårer inden i København, fordi bedre plads på eksempelvis O3 vil få en del af de trafikanter, der hidtil har valgt den direkte rute gennem byen, til at vælge omfartsvejene i stedet for.
Tetraplan skønner, at der på dele af en Ring5-løsning vil køre op til 70.000 biler i døgnet.
Staten har allerede reserveret en korridor, så der er plads på ruten.
Kattegatbro eller hærvejsmotorvejAnalysen af en mulig Ring 5 motorvej var blot en af mange delanalyser, der blev præsenteret på konferencen, som blev bestilt i forbindelse med indgåelsen af det grønne infrastrukturforlig på Christiansborg.
Der var også analyser af effekten af en ny vestlig motorvej op gennem Midtjylland og en fast forbindelse fra Kalundborg over Samsø til Jylland.
Nord det glæder en ny nord-sydgående motorvej i Jylland, der skal aflaste den stærkt trafikerede E45, så har Niras analyseret ni forskellige linjeføringer. Groft sagt er konklussionen, at jo længere vest på en ny motorvej bliver anbragt, jo mindre effekt på trængslen på E45. Niras vurderer, at den kan reduceres med omkring en femtedel, set i forhold til den nuværende trafikbelastning.
Det stod dog hurtigt klart på konferencen, at man ikke er lune på ideen i Østjylland, hvor man på lang sigt ønsker E45 udbygget til en firesporet motorvej mellem Vejle og Randers.
Østjyderne frygter også, at en hærvejsmotorvej vil være så dyr, at drømmen om en fast forbindelse over Kattegat bliver sendt på dybfrost i årtier.
Dermed blevTransportministeriets konference ikke bare et forsøg på at skue ud på den anden side af 2020, hvor den nuværende infrastrukturplan udløber. Konferencen blev også startskuddet til det hundeslagsmål, der forestår mellem de forskellige danske regioner.
Ros til langtidsplanlægningErik Østergaard, DTLs adm. direktør og medlem af den tidligere Infrastrukturkommission, var blandt deltagerne i konferencen, som transportminister Hans Chr. Schmidt har indkaldt til og som fik deltagelse af bl.a. Folketingets trafikordførere, borgmestre, organisationsfolk og medlemmer af de to tænketanke for persontransport og godstransport.
DTL roser principperne om langtidsplanlægning.
- Det kostet samfundet, herunder den danske transportbranche, et betragtelig beløb årligt, at såvel person- som godstrafikken på især en række motorvejsstrækninger er plaget af lange køer. Så det er vigtigt at få udbygget infrastrukturen der, hvor trængslen er størst, siger Erik Østergaard.
- Men skal Danmark have en førsteklasses transportsektor og i det hele taget et effektivt samfund, hvor borgere og transportvirksomhederne ikke spilder deres tid i køer, skal der flere midler til. Her kan den danske regering lære af svenskerne, der har sat 366 mia. kr. af til en ny udviklingsplan, siger Erik Østergaard.