23948sdkhjf

Kurergruppe vil sælge lastvogne

Kurergruppen Danmark har tilsyneladende mistet lysten til selv at have store lastvogne.

Kurergruppen Danmark har tilsyneladende mistet lysten til selv at have store lastvogne.



Firmaet har i hvert fald haft en annonce i en landsdækkende gratisavis i påsken, hvor man averterede syv lastvogne til salg. De pågældende køretøjer er placeret med fire i Fredericia og tre i Kastrup, og selskabet søger vognmænd med vognmandstilladelse, som kan overtage de 7 lastvogne med kørselsopgaver.

Det har ikke været muligt at fastslå årsagen til den manglende interesse for at drive transportforretning med egne lastvogne. På trods af flere henvendelser til firmaet både pr. telefon og e-mail, har det ikke været muligt at træffe direktør Henrik Purlund eller få et svar fra ham omkring sagen.

Kurergruppen Danmark har tidligere været i søgelyset, blandt ved kørsel med en afmeldt lastvogn, og senest har 3F i Fredericia startet en sag op mod firmaet Kurergruppen Vest ApS. Ifølge fagforeningen er der sket løndumping på chaufførområdet. Samtidig har 3F oplyst, at man har modtaget klager fra to vognmandsfirmaer i Fredericia-området, som mener sig udsat for unfair konkurrencevilkår, idet Kurergruppen Vest ApS, har udkonkurreret begge vognmandsfirmaer ved tilbudsgivning om kørsel for Postdanmark, fordi virksomheden ikke betaler overenskomstmæssig løn. Kurergruppens direktør Henrik Purlund har dog tidligere afvist alle anklager.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083