23948sdkhjf

Messe bliver den største nogensinde

Transportmesse på i alt 200.000 kvadratmeter.

Transportmesse på i alt 200.000 kvadratmeter.



Transportmessen 18.-20. juni på Vandel Flyveplads bliver arealmæssigt den største af sin art nogensinde på dansk grund. 70 udstillere viser deres nyheder og produkter frem. Arrangøren Lastbil Magasinet forventer, at det endelige antal bliver i underkanten af 100 udstillere.

- Vi må sige, at vi er glade og stolte over den opbakning, transportbranchen giver Lastbil Magasinet til dette arrangement, siger bladets salgschef, Bjarne Routhe.

- Vi udvikler til stadighed på vores produkter til gavn for vores kunder. Det vil vi gerne vise på Transportmessen. Vi synes også det er vigtigt, selvom de sidste år ikke har været gode for branchen, at vi giver vognmænd og opbyggere mulighed for at se vores produkter, siger Preben Baltzer Hansen, salgschef for en af udstillerne, Højbjerg Maskinfabrik A/S.

Også Lasse S. Sønderskov, key account manager for en anden udstiller, Nordea Finans, glæder sig:

- Vi ser Transportmessen som en rigtig god mulighed for et uforpligtende møde samt at kunne vise vores kunder, at vi er der for dem.

Samme weekend afholdes Lastbil Show i samme område samt en stor motorcykel-udstilling.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073