Velkomst eller bøde til udlændinge
Alle er enige: det er for dårligt, at hver tiende udenlandske vognmand enten glemmer at betale dansk vejafgift eller prøver at snyde sig fra det.
Men her stopper enigheden så også, for mens blandt andre SF’eren Jesper Petersen ønsker højere bøder, efterlyser formanden for International Transport Danmark, Mogens Therkelsen, bedre vejledning til landets gæster.
- Jeg mener ikke, at man kan give bøder for noget man ikke har informeret om, siger Mogens Therkelsen, der har opfordret til, at der bliver sat skilte op ved indkørslen til Danmark.
Debatten begyndte forleden, da politiet endnu engang ved en storkontrol tog hver tiende udenlandske lastbil i ikke at have betalt vejbenyttelsesafgift. Det fik en politimand til at kræve højere bøder.
Det er ikke første gang, at udenlandske lastbiler går i fælden og SF's skatteordfører og medlem af Folketingets trafikudvalg, Jesper Petersen, har da også tidligere henvendt sig til skatteministeren om problemet. Nu tager han fat i den nye minister i stolen, Troels Lund Poulsen:
- Konsekvensen er, at de danske skatteydere hænger alene på asfaltregningen, og de udenlandske lastbiler slipper for at betale for sliddet på de danske veje. Det er simpelthen utilstedelig skatteunddragelse. Samtidig er det uretfærdig konkurrence i forhold til de danske vognmænd, der betaler skat som de skal, siger Jesper Petersen, der ønsker mere kontrol.
Også trafikminister Hans Christian Schmidt bliver involveret i skilte-debatten, idet socialdemokraternes folketingsmedlem Benny Engelbrecht har bedt ministeren svare på, om han vil ”arbejde på at sætte info-skilte op ved grænsen, så udenlandske chauffører og vognmænd kan se, at de skal betale for at køre i Danmark”.
Ikke egnet til skiltningDet er ikke kun vejafgifter, der ikke skiltes med. Promillegrænser og hastighedsgrænser for trailere er også blandt de ting, der ikke slås op. Det er nemlig ikke alt, der er egnet til skiltning, fastslår Vejdirektoratet.
Direktoratet har formelt ikke ansvar for at gøre opmærksom på formidlingen af regler og takster, men har ifølge pressechef Brian Christensen alligevel påtaget sig det i nogle tilfælde, f.eks. ved skiltning om tvungen selebrug, krav om nærlys og hastighedsgrænser på motorvej, i by og på land.
- Sådanne afgifter kan ændre sig så hurtigt, at vi ikke kan følge med i skiltningen. Derfor er dette medie ikke særligt egnet til at berette om afgifterne - derfor er det ikke noget vi overvejer, siger Brian Christensen.
Han peger på, at det er trafikantens ansvar at sætte sig ind i landets regler.
- Danske trafikanter kan tilsvarende komme i vanskeligheder i Italien, fordi vi ikke kan læse sproget på tavlerne, mener han.
Det er formanden for ITD, direktør Mogens Therkelsen, lodret uenig i.
- Man kan blot tage over Storebælt, så kan man se hvordan nye elektroniske skilte virker – beskeder eller takster kan ændres med minutters varsel, siger Therkelsen.
Han køber heller ikke sprogvanskelighederne, for det ville kunne løses ved at skilte på flere sprog.
- Men det er der ingenting af ved grænsen og det er ikke rimeligt overfor de udenlandske chauffører. Vi informerer bare ikke godt nok. Elektroniske skilte kan både hjælpe med at fortælle hvad det koster og hvor chaufførerne skal betale henne. Vi skal hellere vejlede end straffe, siger Mogens Therkelsen – det er det også flere penge i for staten.
Danmark fik 424 millioner kroner i vejbenyttelsesafgift. Der findes ingen nøjagtige tal for, hvor meget danske og hvor meget udenlandske lastbiler betaler. DI Transport skønner, at danske lastbiler betaler 2/3, mens en 1/3 betales af udenlandske lastbiler – hvoraf en del dog er ejet af danske virksomheder.