23948sdkhjf

Nye transportministre

Transporten har fået ny minister – eller rettere sagt en lille håndfuld. For ganske vist har Hans Christian Schmidt fået titlen som ny førstemand for transporten, men tre-fire andre ministre har også en finger med i spillet.

Transporten har fået ny minister – eller rettere sagt en lille håndfuld. For ganske vist har Hans Christian Schmidt fået titlen som ny førstemand for transporten, men tre-fire andre ministre har også en finger med i spillet.



Af Gwyn Nissen

Tidligere transportminister Lars Barfoed skal således som ny justitsminister finde ud af, hvordan de nye cabotage-regler skal forvaltes, ligesom køre-/hviletid og anden lovgivning på trafik og transport også er hans ansvarsområde.

Og så er der den nye erhvervs- og økonomiminister Brian Mikkelsen, som dels har ansvaret for skibsfarten dels har indflydelse på speditørernes hverdag.

Forskningsminister Charlotte Sahl-Madsen skal være med til at løfte vidensniveauet på transportområdet, og det samme kan man vel sige om den nye undervisningsminister Tina Nedergaard.

Så alt i alt en håndfuld ministre, der har mere eller mindre indflydelse på transportbranchens ve og vel.

Men selvfølgelig er det Hans Christian Schmidt, der ”tegner butikken” og han må godt blive bag skranken lidt længere end sine forgængere. Sønderjyden er nemlig den fjerde minister siden slutningen af 2007.

Transportministeriet er blevet noget af en vandrepokal siden den driftssikre skotøjshandler Flemming Hansen stoppede. Så lad os få ro i butikken med Hans Christian Schmidt.

Derimod kommer der næppe nye varer på hylderne. Det grønne trafikforlig fra 2009 binder nemlig ministeren på en lang række arbejdsopgaver.

Men dem glæder Hans Christian Schmidt sig til gengæld til at tage fat på. Læs interviewet med ham på side 4.

God fornøjelse
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095