23948sdkhjf

Transportministeren diskuterer med Berlin

Transportminister Hans Christian Schmidt drøfter i dag dansk-tyske forhold med sin kollega Peter Ramsauer.

Transportminister Hans Christian Schmidt drøfter i dag dansk-tyske forhold med sin kollega Peter Ramsauer.



Det gælder blandt andet etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt, og samarbejdet hen over den dansk-tyske landegrænse med delstatsregeringen i Slesvig-Holsten.

- Jeg ser meget frem til mit møde med den tyske forbundstransportminister Peter Ramsauer i dag. Danmark og Tyskland har som nabolande mange væsentlige samarbejdsflader og fælles interesser - ikke mindst på transportområdet, siger Hans Chr. Schmidt.

- Det er vigtigt at have et godt samarbejde med Tyskland. Tyskland er vores største samhandelspartner og vores transportmæssige bindeled til resten af kontinentet. Derfor glæder jeg mig over det samarbejde mellem embedsmænd på højt niveau, der er aftalt mellem mit eget transportministerium og Slesvig-Holstens Ministerium for Videnskab, Økonomi og Transport. Jeg vil gerne have et endnu tættere samarbejde. Derfor vil jeg i dag drøfte idéerne om styrket samarbejde med min tyske kollega, siger Schmidt.

På mødet vil han give en status for den danske indsats i forbindelse med Femern-forbindelsen, og han vil spørge ind til de tyske jernbaneplaner og arbejdet på den tyske side med at gennemføre Femernprojektet.

Mødet med forbundstransportminister Peter Ramsauer kommer i kølvandet på et møde, som transportminister Hans Christian Schmidt havde med Slesvig-Holstens ministerpræsident Peter Harry Carstensen tidligere på måneden, hvor det dansk-tyske samarbejde på transportområdet ligeledes var i fokus.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062