Kampagnefilm til august
ITD har besluttet, at den interne kampagne, som er målrettet branchen, skal køre lidt længere end først planlagt.
Castingen og indspilningen af reklamefilmen har fået så stor opbakning og mødt så stort et engagement fra branchens medarbejdere, at kampagnen, der er ellers annonceret til at gå ’live’ på landsdækkende tv allerede i maj, nu bliver skudt til slutningen af august.
- Det har vi valgt at gøre for at bygge ovenpå det i forvejen store engagement. Og i branchen bliver vi klædt endnu bedre på til at møde og være i dialog med befolkningen, når tv-reklamer osv. først går i luften, fortæller ITD’s direktør Jacob Chr. Nielsen.
- Vi synes ganske enkelt, at medarbejderne i branchen skal have mulighed for at se filmen op til flere gange inden tv-premieren og have god tid til at drøfte, hvad imagekampagnen kommer til at betyde for dem og deres kollegaer, siger Lotte Leth-Sørensen, kommunikationschef hos ITD.
I øjeblikket bliver der lagt sidste hånd på reklamefilmen, der får premiere på ITD’s generalforsamling den 27. marts. Herefter bliver den vist på generalforsamlingerne hos branchens øvrige organisationer og siden under DM for transportlærlinge, på Vestfyn Trækker i Ejby samt på Vandel-messen. I løbet af sommeren bliver der desuden vist klip fra filmen på lastbiltransport.dk.