Bropris til rådgiver
Broingeniør og rådgiver Morten Nielsen modtager årets bropris fra Nordisk Vejteknisk Forbund.
Broingeniør og rådgiver Morten Nielsen modtager årets bropris fra Nordisk Vejteknisk Forbund.
Ingeniøren fra Grontmij Carl Bro modtog prisen ved de danske bro- og tunnelbyggeres årsmøde i Odense forleden. I begrundelsen for prisuddelingen lyder det bl.a.:
"Prisen tildeles Morten Nielsen for en åben og engageret samarbejdsform i sit virke som broingeniør og ikke mindst som formidler i forbindelse med uddannelsen af nye ingeniører med interesse for brobygningMorten Nielsen har deltaget i en lang række alsidige broprojekter, hvor byggesagens parter har nydt godt af og fortsat nyder godt af Mortens konstruktive tilgang til et byggeriets processer.
Morten Nielsen har bidraget med sine erfaringer i forbindelse med Vejdirektoratets erfaringsmøde om "Forebyggelse af Stilladssvigt". En disciplin, der har haft og fortsat har stor bevågenhed på de danske broprojekter.
Morten Nielsen mestrer den vanskelige disciplin som brorådgiver at have en uhøjtidelig tilgang til faget og fagets parter og samtidig udstråle en faglig tyngde, der viser vilje til at påtage sig ansvar - ikke kun for eget projekt, men også for entreprenørens projekt.
Morten Nielsens værktøjskasse består af et stort engagement, stor åbenhed, bred viden og entusiasme, ikke mindst i forbindelse med udvikling af nye udførelsesmetoder."