23948sdkhjf

Tåge driver tyvene bort

Danske Fragtmænd har tågesikret sin administrationsbygning.

Danske Fragtmænd har tågesikret sin administrationsbygning.



Danske Fragtmænd med 22 fragtterminaler og 1500 lastbiler er vant til at passe på andres værdier, når der året rundt sendes fragt rundt i landet. Men selskabet passer også sine egne ting – blandt andet i administrationsbygningen i Århus. Den er blevet tågesikret.

- Overvejelsen har hos os været den totale udgift til sikring over for udgiften til nyindkøb og følgeudgifterne efter et indbrud,, siger adm. dir. Peter Jepsen, Danske Fragtmænd Logistik.

Danske Fragtmænd har endnu ikke haft indbrudsforsøg, men bygningens beliggenhed kombineret med en række indbrud hos de tidligere ejere af bygningen fik Peter Jepsen til at gå grundigt til værks med sikringen.

- Vi havde forinden kendskab til tågesikring og erfaring for, at tyven kommer ind, selv om vi har haft sikret med gitre. Derfor valgte vi tågesikring, der sikrer, selv om tyven har skaffet sig adgang til lokalerne, slutter Peter Jepsen.

Sikringen af Danske Fragtmænds nye administrationsbygning er udført at deres faste samarbejdspartner, Telesikring as, der med afdelinger i Esbjerg, Ålborg, Rødekro og Glostrup er landsdækkende.

I det konkrete tilfælde er der valgt en skjult installation, hvor tågekanonerne er blevet monteret over det nedsænkede loft, hvorefter dysserne - tågen skydes ud igennem - forlænges ned gennem loftet. Man kan ikke se tågekanonen – men den er fuldt ud lige så effektiv.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063