23948sdkhjf

EU skal have fælles standarder

DTL advarer mod dansk enegang.

DTL advarer mod dansk enegang.



Transportminister Hans Christian Schmidt slår 17. marts i et indlæg med overskriften ”Hvad har EU gjort for dig – på transportområdet?” til lyd for, at miljøbeslutninger på transportområdet skal tages i EU-regi for at få størst effekt (se også nyheden: Ny pjece om EU og transport).

Det bifalder Dansk Transport og Logistik, der mener, at Danmark har et konkurrencemæssigt problem i forhold til mange andre lande i EU på grund af de mange særlige, danske reguleringer af transporterhvervet.

- Det er velkendt, at det danske transporterhverv er under et stort pres i disse år, især pga. krisen og stigende udenlandsk konkurrence. Erhvervet lider også under at have højere lønninger end i de øvrige EU-lande. På den baggrund er det ekstra betænkeligt, at Danmark også har lagt en række politisk bestemte omkostninger på godstransport. DTL opfordrer derfor transportministeren og regeringen til at arbejde for lige konkurrencevilkår EU-landene imellem i stedet for, at Danmark skyder sig selv i foden til skade for erhvervet og samfundet, siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard.

Et godt eksempel på dansk enegang er, at vognmænd ønsker, at deres lastbiler med partikelfiltre til kørsel i de danske miljøzoner også skal kunne køre i miljøzoner i Tyskland, Holland og England og f.eks. opnå rabat i den tyske vejskat, som man får med partikelfilter på. Det vil også give en højere brugtpris, når lastbilen skal sælges.

DTL har søgt at få de danske myndigheders og EU-Kommissionens hjælp til dette, men er desværre blevet afvist med den forklaring, at reglerne er så forskellige i landene, at de ikke kan harmoniseres.

Nok at tage fat på

- Et andet eksempel er manglende gensidig anerkendelse af syn af lastbiler mellem de europæiske lande. Og der er flere. Så kære transportminister, der er nok at tage fat på, siger Erik Østergaard.

Transportministeren peger i sit indlæg på, at hvis Danmark på egen hånd vedtager regler om eksempelvis begrænsninger for lastbilers CO2-udledning, vil det have en meget begrænset effekt på miljøet i EU. Men tager EU i stedet en beslutning, der forpligter alle 27 medlemslande, har det en meget mere omfattende og gavnlig effekt på miljøet.

- Det kræver selvfølgelig, at fællesskabsreglerne i øvrigt bliver fortolket, implementeret, kontrolleret og sanktioneret nogenlunde ensartet. Og den situation er vi desværre langt fra, påpeger Erik Østergaard.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063