23948sdkhjf

Kørselsrestriktioner kan føre til trist bymidte i Odense

DTL opfordrer Transportministeriet til at øge indsatsen for en bedre mobilitet i de danske byer.

DTL opfordrer Transportministeriet til at øge indsatsen for en bedre mobilitet i de danske byer.



Halvtomme cafeer og rigeligt med plads mellem fodgængerne i gågaden i Odense. Det kan blive det kedelige resultat, hvis byrådet i Odense får realiseret netop vedtagne planer, der ifølge Dansk Transport & Logistik kan få alvorlige konsekvenser for både person- og godstrafikken.

Bekymringen deles af Fynsk Erhverv, hvor man frygter en balanceforskydning mellem Odense midtby og centrene i byens udkant – på midtbyens bekostning.

- Vi arbejder for gode betingelser for handels- og erhvervslivet på Fyn, og vi mener, det er godt med både velbesøgte centre og velbesøgte midtbyer. Men det er problematisk, når trafikplanlægningen gør det så vanskeligt for borgere og turister at komme ind til midtbyen i bil, at konsekvensen bliver et fravalg af midtbyen. Det kan hverken borgere, turister eller handels- og erhvervslivet være tjent med, siger direktør Jytte Reinholdt fra Fynsk Erhverv.

Bilerne ud af byen

Det er blandt andet Odense Kommunes Trafik- og Mobilitetsplan, hvor man har opdelt midtbyen i fire zoner inden for Ringgaden. Idéen er, at man kun må køre ind i de enkelte zoner fra Ringgaden og altså ikke på tværs fra den ene zone til den anden. Forventningen er, at det vil flytte en del trafik ud på Ringgaden og dermed reducere trafikken – og forureningen – inden for Ringgaden.

- Vi frygter, at det bliver for besværligt at køre ind til midtbyen for at handle, og at forretningerne derfor vil miste omsætning – og i værste fald blive tvunget væk fra bymidten. Det er en politisk prioritering, der efter vores opfattelse bygger på nogle forkerte forudsætninger. Odense Kommune forventer, at kunderne vil lade bilen stå og tage cyklen eller bussen, når det bliver mere besværligt at bevæge sig rundt i midtbyen i bil. Vi tror derimod mere på, at kunderne vil lægge deres indkøb i centrene eller i andre dele af byen, hvor man har lettere adgang. Læg hertil, at der stadig mangler en løsning på problemerne med vareleverancer til midtbyens forretninger, som både transportører, forretninger og kommunen kan leve med. Yderligere restriktioner kan få den konsekvens, at midtbyen stik imod intentionerne mister liv, og det fortjener den bare ikke, siger Jytte Reinholdt ifølge DTL.

Hun deler ønsket om at forbedre miljøet i midtbyen, men mener at prisen bliver for høj for bylivet i centrum.

Statsindgreb tak

Vognmandsorganisationen Dansk Transport & Logistik ser mobilitet i byerne, som et kerneområde for medlemmerne, fordi de fleste transportvirksomheder jævnligt har transportopgaver, der bringer deres lastvogne ind i byerne.

DTL ser Odense som et eksempel på en by, der er på vej i en uheldig retning.

- Det er vigtigt, at danske byer ikke skyder sig selv i foden ved at lave for mange restriktioner for lastbiler og ved at undervurdere betydningen af mobiliteten for borgere og erhvervsliv i en by. Vi ser det for tiden i Køge, hvor handelslivet og vognmænd er ramt af en 18-tons-forbudszone, som betyder, at mange lastbiler må køre store omveje for at udføre deres arbejde, der handler om meget andet end varedistribution, fx transport af affald og byggematerialer. Det er ikke bare usmart og dyrt – miljøet betaler også prisen. Og i København må de mere brændstoføkonomiske modulvogntog ikke køre, selv om de er bedre i forhold til miljø, trafiksikkerhed og effektivitet, siger DTLs cheføkonom Ove Holm, der opfordrer Transportministeriet til at øge indsatsen for en bedre mobilitet i de danske byer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078