23948sdkhjf

Volvo på gaden med ny FM

Volvo styrker positionen inden for regional distribution med en ny FM-serie.

Volvo styrker positionen inden for regional distribution med en ny FM-serie.



Man ser med det samme, den nye FM-serie har nu arvet FH-seriens afrundede øverste frontgrill, samt både forlygterne og luftindtaget. Samtidig er både Volvo-emblemet og FM-logoet flyttet ned i toppen af grillen.

Men det er ikke bare kosmetisk, der er sket ændringer på den nye FM-serie. Nye tiltag, såsom skridsikre trin og modernisering af interiøret er med til at understrege lastbilens super komfort og sikkerhed, og dermed at dette virkelig er klassens angiveligt bedste og fremmeste distributionslastbil.

- Det er en fuldendt lastbil i ordets bedste betydning, siger Claes Nilsson, President Europe Division Volvo Trucks.

- Med den opdaterede Volvo FM ønsker vi at styrke lastbilens position i segmentet og understrege at det er klassens bedste lastbil til regional distribution. Der er allerede bygget så meget ind i Volvo FM i form af komfort, sikkerhed og brændstofeffektivitet, at det mere var et spørgsmål om finjustering baseret på den feed-back vi har fået fra vores kunder.

Nu også med EEV-motor

Den nye lancering harmonerer fint med den seneste Volvo FM udvikling, herunder den nyligt opdaterede I-Shift gearkasse og den nye motorserie der giver mere ydelse med mindre brændstof. Ifølge Volvo så reducerer 13-liters motoren, i kombination med I-Shift, brændstofforbruget med op til 3 procent sammenholdt med tidligere versioner, samtidig med at der tilbydes ydelser på op til 500 hk og et moment der topper ved 2500 Nm.

11-liters motoren giver kunderne mere lasteevne samtidig med høj kørbarhed og imponerende brændstofeffektivitet. Både D13 og D11 motorerne fås også i versioner, der er skræddersyet mod EEV normen.

Volvo introducerer nu også en fuld serie af førerhuspakker til FM-serien.

- De nye førerhuspakker giver kunderne flere muligheder og løsninger for at optimere deres lastvogn til specifikke behov i form af chaufførkomfort og økonomi, og dermed øge produktiviteten og lønsomheden, siger Claes Nilsson.

Masser af nyheder

Volvo FM har nu også fået de opdaterede og forbedrede forlygter, som for nylig blev introduceret på FH-modellen. Forlygterne er opdelt i 2 enheder, med det lange lys og tågelyset i en separat enhed under den store forlygteenhed. Linsen på forlygten er lavet af plastik i stedet for glas for at gøre den mere modstandsdygtig mod stenslag. Tågelygter, fjernlys samt eventuel hjørnebelysning er samlet i denne enhed. Hjørnebelysningen oplyser et bredt område af vejen i den retning, man ønsker at dreje.

Samtidig er der introduceret et nyt blinklys, hvor der anvendes moderne LED teknologi for bedre funktionalitet og længere levetid. Nyhederne omfatter også et nyt luftindtag, som giver motoren renere luft. Placeringen giver samtidig bedre udsyn bagud når der bakkes. Det er nu tilgængeligt på alle førerhusversioner, herunder også dagsførerhuset.

For at øge funktionaliteten er ACC-sensoren (Radarøjet til afstandsmåleren) nu integreret i det nederste frontgitter. Dertil kommer muligheden for at tilvælge nye og større brændstoftanke med næsten samme frihøjde som de nuværende tanke og nyt arbejdslys, hvor der nu er forskellige niveauer af arbejds- og baklys, som kan bestilles fra fabrik.

Samtidig er der også lavet forberedelser til eftermontering af lys, et forhold som er med til at sikre hurtig levering og god kvalitet. Inde i førerhuset er der kommet nye farver på indtræk og gardiner. Der er også kommet tre nye interiørmuligheder, som er med til at øge chaufførens komfort, hvor der kan vælges mellem et bord med særskilt plads til kopper og kuglepenne, inklusiv et stort rum indeni bordet. en praktisk opbevaringsboks med 2 sektioner til opbevaring af f.eks. hjelm, termokande, skriveblok og handsker, eller en opbevaringslomme til papir i vandtæt materiale.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078