23948sdkhjf

Passiv politi stopper ikke ulovlighederne

FDL ønsker mere konsekvent og hurtig håndhævelse af love og regler på vognmandsområdet.

FDL ønsker mere konsekvent og hurtig håndhævelse af love og regler på vognmandsområdet.



- Det er meget uacceptabelt, at der kan gå op til tre – fire uger før politiet undersøger sager efter anmeldelse af ulovlig vognmands-kørsel, og hvor politiet oven i købet har fået serveret alle oplysninger på et sølvfad. Der er for få betjente, der er inde i den slags sager, hvilket også er en hæmsko for sagens forløb. Derfor bør systemet ændres, så nummerpladerne og tilladelserne følger hinanden.

Det siger kontorleder Jens Groot til det ny nummer af FDL-bladet, der udkommer i dag, og hvor der er fokus på et alt for passivt politi i Esbjerg, som trods adskillige henvendelser fra FDL angiveligt ikke har haft tid til at undersøge de ulovlige forhold, hvor en Esbjerg-vognmand ifølge FDL’s oplysninger har snydt med cvr-numre og hvor vognmandsorganisationen mener, at reglerne er omgået ulovligt ved udlån af tilladelser også er inde i billedet.

Det seneste er, at Esbjerg Politi, efter endnu en rykker, har orienteret FDL om, at man vil tage et møde de to implicerede vognmænd. Det er bestemt ikke tilfredsstillende, og det er heller ikke tilfredsstillende, at Færdselsstyrelsen, som FDL også har informeret præcist om de ulovlige forhold, enten ikke kan, eller ikke vil, skride ind og stoppe de ulovlige forhold.

Sagen ifølge FDL

- Den pågældende Esbjerg-vognmand var registreret med 12 tillader på et cvr-nr., der blev lukket 30. sept. 2008. Tilladelserne, der gælder til 31. marts 2013, blev fornyet kort tid før cvr-nr. blev lukket. Af det centrale virksomhedsregister fremgår det at der fra samme adresse har været seks firmaer og et Holding-selskab. Fire af selskaberne, herunder det selskab med de nævnte 12 tilladelser, er opløst. To andre er konkurs. Men trods mere dokumentation, og at der er endnu en vognmand indblandet i sagen, er Esbjerg-politi ikke nået længere end til at love FDL, man nu vil tage et møde med de to vognmænd. Jeg ved godt, politiet har mange sager, men det rokker altså ved folk retsbevidsthed, at politiet ikke prioriterer den slags højere, siger Jens Groot.

FDL har angiveligt mange andre eksempler på, at politiet ikke er skredet hurtigt nok ind, og i mange tilfælde først efter at de ulovligt kørende vognmænd har nået at bringe deres forhold i orden. Det er FDL´s opfattelse også et stort problem, at Færdselsstyrelsen ikke i tilstrækkeligt grad har skåret igennem og statueret nogle eksempler. Der er tværtimod sager, hvor man har haft en fornemmelse af, at Færdselsstyrelsen har hvidvasket ulovlighederne ved ikke at straffe de pågældende vognmænd, men blot har påtalt, at de ulovlige forhold skal bringes i orden.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065