Motorcykelbetjente opruster på køre- og hviletidsområdet
Ny mobil dingenot gør det pærelet at finde overtrædelser af køre- og hviletidereglerne for danske motorcykelbetjente.
En række motorcykelbetjente i Midt- og Vestsjællands politi har fået et nyt skarpt våben i bæltet, når de tjekker køre- og hviletidsdata fra chaufførernes elektroniske førerkort, der gemmer alle de digitale data.
En såkaldt digiFob, der allerede har bevist sit værd i praksis, ved de landsdækkende kontroller af turistbusser, er nu med ude til denne uges landsdækkende politikontrol af lastbiler.
Midt- og Vestsjællands Politis færdselsafdeling fik i uge 9 leveret et antal digiFobér, som skal bruges i forbindelse med kontrol af chaufførers overholdelse af køre- og hviletidsreglerne.
I følge flere af de betjente, der havde mulighed for, at prøve en digiFob under kontrollen af turistbusser i vinterferien, er den væsentlig hurtigere end PDAérne til, at scanne et førerkort for eventuelle overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne. Dingenoten er også meget enklere at betjene end PDAér, idet aktivitetsdata, opsummerede tid og overtrædelser, kan bladres igennem med et enkelt tryk på en knap.
UndervisningsværktøjOverordnet roser betjentene – ifølge leverandøren af digiFob - apparatet for at give en præcis validering af overtrædelser, i overensstemmelse køre- og hviletidsreglerne, og det er således et rigtig smart og effektivt værktøj, som sparer en masse tid og unødvendige udskrifter fra fartskriveren, og koster under 1/15 af de normale PDAér.
Nordjyllands Politi har brugt digiFob, i forbindelse med vejkontrol af køre- og hviletid siden oktober 2009, hvor de fik leveret de første 3 digiFob’er.
Det er ikke kun politiet, der har gavn af digiFob’en – den anvendes også som pædagogisk værktøj i forbindelse med undervisning af chauffører. Blandt andet AMU Syd har anvendte digiFob til undervisningsbrug siden årsskiftet.