Årets Volvo medarbejdere
Volvo Lastvogne Danmark har i dag haft samlet eftermarkedspersonalet og sælgerstaben, og kårede i den anledning årets medarbejdere 2009.
- Vi har i år valgt at udvide kåringen af årets eftermarkedspersonale med vores meget dygtige elever” udtaler uddannelseschef Torben Pihler.
- Formålet med kåringen er at bidrage til at højne kompetencen og statusen for medarbejderne og på den måde være med til at fastholde og tiltrække de bedste folk til Volvos forhandlere” slutter Torben Pihler.
Årets reservedelsmedarbejder blev Dennis Heldt, Skifter Lastbil Padborg, mens Årets værkstedsmedarbejder blev René Pedersen, Autohuset Vestergaard Grindsted. Mark Jacobsen fra Truck Center Hillerød blev Årets sælger.
Årets mekanikerlærling blev Morten Storgaard, Titan Lastvogne Karlslunde, mens Årets reservedelselev blev Søren Knoth, Autohuset Vestergaard Odense.
På billedet ses De glade vindere flankeret af eftermarkedschef Steen Pedersen og prischef Lasse Wøhlk, øverst fra venstre Dennis Heldt, Mark Jacobsen, Søren Knoth og Morten Storgaard (René Pedersen fraværende).