23948sdkhjf

Grøn vækstdagsorden skal udbredes

Også transporterhvervet bejler til en central placering på den grønne vækstdagsorden.

Også transporterhvervet bejler til en central placering på den grønne vækstdagsorden.



- Et adgangskort til grøn vækst i transporterhvervet er fælles standarder for beregning af CO2-forbrug og bæredygtighed i transportkæderne. Fælles standarder er nødvendigt for, at virksomheder kan tage de rigtige initiativer til at reducere CO2 i transportleddet. Standarderne skal udformes, så de dækker alle transportformer og alle dele af transportkæderne nationalt og i et europæisk og internationalt perspektiv, siger Anne Mette Koch Bangsgaard fra DI.

Hun peger på, at det internationalt anerkendte Massachusetts Institute of Technology (MIT) har gennemgået grundlaget for beregning af CO2- forbrug hos den internationale transport- og logistikvirksomhed DAMCO. Virksomheden er en del af A.P. Møller Maersk Gruppens logistikaktiviteter.

- Virksomheden har gennem samarbejdet med MIT haft som selvstændigt mål at kvalitetssikre grundlaget for beregning af virksomhedens ”carbon footprint”. Resultatet er en optimeret forretningsmodel for mindre CO2 og mere bæredygtig transport, siger Bangsgaard.

Hun mener, at Danmark bør tage teten og sætte sig i spidsen for arbejdet med udformning af fælles standarder for beregning af CO2-forbrug og bæredygtighed i transportkæderne.

- Det er et grønt dagsordenspunkt med et betydeligt vækstpotentiale.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187