Olympisk Schenker-aftale
DB Schenker og Den Internationale Paralympiske Komité (IPC) har indgået en kontrakt om logistik-, speditions- og fortoldningsserviceydelser.
Aftalen gælder såvel de Paralympiske Lege i Vancouver i Canada i de kommende 14 dage, de handicappedes OL i London i 2012 samt andre vigtige IPC-begivenheder. IPC og DB Schenker har samarbejdet siden de Paralympiske Lege i Athen 2004.
- Vi er virkelig glade for at have DB Schenker ved vor side som serviceudbyder for IPC indtil slutningen af år 2012. Vi har tillid til, at logistikydelser af høj kvalitet vil føre os frem til startlinjen for vore begivenheder, og vi er mere end lykkelige over at se DB Schenkers erfaring og dygtighed som medlem af vort team, siger Xavier Gonzalez, administrerende direktør for IPC.
Michael Korn, vicedirektionsformand for Schenker Deutschland AG, siger at samarbejdet er en logisk videreudvikling af selskabets fokus på sports events.