23948sdkhjf

Interview med transportens nye førstemand

Den store trafikplan er lagt for ham, men det gør ikke opgaven som ny transportminister mindre spændende for Venstres Hans Christian Schmidt, som forleden vendte tilbage i ministerrækken.

Den store trafikplan er lagt for ham, men det gør ikke opgaven som ny transportminister mindre spændende for Venstres Hans Christian Schmidt, som forleden vendte tilbage i ministerrækken.



I et interview med Danmarks Transport-Tidende fortæller sønderjyden om, at han er klar til at omsætte det grønne transportforlig til handlinger.

- Jeg har fulgt med og ved godt, at sektoren er hårdt ramt af krisen. Forhåbentlig er vi dog ved at nærme os det tidspunkt, hvor det igen går fremad. Det vil sikkert tage lang tid – men det går dog fremad, siger Schmidt, der er glad for at komme ind i transportbranchen:

Det er et meget professionelt erhverv og så siger de tingene som de er. Det kan jeg godt lide.

Hvad er din vigtigste opgave på den korte bane? Hans Chr. Schmidt:

Der er indgået en aftale om en grøn transportpolitik. Men der er mange opgaver, der skal følges op på. Det er en flot aftale og Lars Barfoed skal have ros for arbejdet, men der følger også arbejde med en aftale – tingene skal sættes i gang og der skal følges op, så aftalen kan udmøntes i konkrete tiltag.

Vi skal blandt andet fortsætte med at styrke rammevilkårene for godstransportbranchen, og i den forbindelse ser jeg frem til to analyser – ”Godstransport til byerne” og ”Danmark som transitland” – som begge er klare inden sommerferien.

Hvordan vil du sætte dine fodaftryk på dansk transportpolitik – de fleste motorveje og broer er jo besluttet? Hans Chr. Schmidt:

Det gælder om at løse de til enhver tid værende opgaver – det er det mindste, som den danske befolkning med rimelighed kan forvente af sine ministre. Og så er det ikke af betydning, om man har skabt en bro.

Jeg ser en stor mulighed for at præge transportpolitikken, men det er ikke afgørende for mig. Hvis jeg kan være den, der iværksætter de ting, som politikerne har lovet og holde tidsplanerne – alt sammen til gavn for befolkningen og erhvervslivet – så vil jeg være glad.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11