Lys i natten for Frankfurt
Natflyvning - Den nye tyske koalitionsregering vil sikre Frankfurt Lufthavns konkurrencedygtigthed.
Årtiers strid om beflyvningen af Frankfurt Lufthavn kommer formentlig til at fortsætte. Koalitionspartnerne i de Kristelige Demokrater i CDU/CDU og det liberale parti FDP har ifølge DVZ indført en passus i regeringsgrundlaget, der fastslår, at man vil sikre at Frankfurt Lufthavns internationale konkurreceevne – også når det gælder ’åbningstiden’.
Det er et stort tilbageslag for de lokale og regionale kræfter, der indtil for nyligt var tæt på at erklære sejr for kampen for en natligt flyveforbud.
Delstatsregeringen havde reelt godkendt det natlige flyveforbud, og kræfter langt ind i det tyske socialdemokratis forbundsledelse mere end tøvede med at blokere for de regionale planer.
Men efter forbundsdagsvalget, der sendte socialdemokraterne i opposition, ligner det nu mere en sejr for Frankfurt Lufthavn og måske især de mange luftfragtselskaber, der især beflyver den store tyske lufthavn i nattetimerne.
Lufthavnens naboer kaster dog næppe håndklædet i ringen.