Handler man som landevejsfragtfører ved internationale transporter groft uagtsom, har man ikke mulighed for at ansvarsbegrænse. Dermed skal der betales fuld erstatning til vareejeren, hvilket kan være en bekostelig affære.

Det har altid været svært at fastslå, hvad der anses som almindelig uagtsomhed, og hvad der anses som grov uagtsomhed. For nogle personer – ingen nævnt ingen glemt – vil selv ganske usædvanlige handlinger eller undladelser blive betragtet som normale og som et udslag af almindelig afvikling af transporten.

Andre derimod vil betragte den mindste afvigelse som en groft uagtsom handling. Derfor har der gennem tiderne været ganske mange sager forelagt for domstolene.

Sø- og Handelsretten har i marts 2009 taget stilling til, om henstilling af en trailer med blandt gods – herunder elektronik – på en rasteplads i Nordtyskland skulle anses som en grov uagtsom adfærd.

Transportøren, som drev enkeltmandsvirksomhed med kun en trækker og sig selv som chauffør, kørte først til Århus, hvor det elektronik, som senere blev stjålet, blev læsset fredag, den 26. november 2004 mellem kl. 10 og 14.

Herefter kørte han til sin speditørs kontor i Padborg, hvor godset blev omlastet, og der blev yderligere lastet en forsendelse af møbler.

Transportøren fik her udleveret tre fragtbreve. Godset var i alle fragtbreve beskrevet som et antal europaller med et antal kartoner Denver-produkter. Endvidere fik han udleveret to læssesedler, hvori godset var beskrevet som henholdsvis MP-3-Player, Radio Denver og Denver TV 21 DVD. Der var uenighed om, hvorvidt disse læssesedler var i en lukket kuvert, der var klæbet på kartonerne, eller de var vedhæftet fragtbrevet.

Godset skulle afleveres i Ulm og Neuhaus henholdsvis den 29. og 30. november. Transportøren fortsatte fra Padborg til motorvejsrastepladsen Seesen, hvor han stillede traileren for weekenden. Han kørte hjem, hvilket var ca. 3 km fra rastepladsen. Da han tilså traileren søndag, den 28. november, var presenningen skåret op, og en del af godset var fjernet.

Under sagen blev der indhentet en erklæring fra en tysk advokat, som beskrev den rasteplads, hvor traileren blev henstillet. Af denne fremgik det, at der ved siden af tankstationen og tankshoppen var en parkeringsplads til 60 lastvogne og 36 personbiler.

Tankstationen var åben 24 timer i døgnet, og på parkeringspladsen var der 21 lysstandere med hver 2 lysenheder. Rastepladsen var meget benyttet hele døgnet og anvendtes til parkering af lastvogne om natten – der var med andre ord tale om en ganske sædvanlig rasteplads.

Under retssagen forklarede chaufføren, at han på intet tidspunkt var blevet gjort opmærksom på, at der blandt godset var elektronikudstyr, som jo må betegnes som tyveritækkeligt gods.

Sådan gods kræver særlig omsorg, men denne ekstra omsorg kan jo alene udvises, hvis man gøres bekendt med, at godset rent faktisk er elektronikudstyr eller lignende.

Endvidere forklarede chaufføren, at opholdet var nødvendigt af hensyn til overholdelse af kørehviletidsbestemmelser.

Retten skrev som begrundelse for, at det ikke var udvist grov uagtsomhed, at ”Transportøren fik af speditøren udleveret et fragtbrev, hvori varerne var angivet som 56 kartoner Denver. Derimod findes det ikke godtgjort, at transportøren sammen med fragtbrevet fik udleveret læssesedler, hvoraf fremgår, at der er tale om elektronisk udstyr. Det findes ikke at kunne pålægges transportøren nærmere at undersøge, hvilke varer der kan rubriceres under mærket Denver, som transportøren efter sin forklaring ikke kendte. Der er herefter ikke grundlag for at bedømme det forhold, at transportøren parkerede traileren på en oplyst og befærdet rasteplads i et område i Tyskland, der ikke normalt regnes som højrisiko område, som groft uagtsomt.”

Dermed skulle der alene betales en begrænset erstatning, og ikke den fulde værdi af godset, hvilket ville have andraget ca. 163.000 kr. Den begrænsede erstatning androg alene ca. 77.000 kr.