Forsendelseskøb: Køberen havde risikoen, da kostbar rødvin forsvandt under transport.

En transportørs opgave er jo, når alt kommer til alt, at sørge for at en aftale, sælger og køber har indgået med hinanden, opfyldes i fysisk forstand, og de fleste af de retssager, der omtales i disse spalter, involverer sædvanligvis en transportør som den ene af parterne.

Er transporten gået galt, forekommer det imidlertid også, at sælger og køber tager et indbyrdes ”slagsmål” i retten - uanset om der sideløbende eller efterfølgende kører en retssag mellem en eller flere transportører om ansvaret.

I forholdet mellem køber og sælger er det afgørende, hvem der har risikoen for varens ”hændelige undergang” under transporten, og det naturlige udgangspunkt for at få dette forhold stadfæstet er naturligvis at tage fat i den aftale, der er indgået - en aftale der ofte er baseret på INCOTERMS, eksempelvis EX Works, hvor køberen bærer risikoen for, hvad der måtte ske fra det øjeblik, hvor transportøren afhenter varen på sælgerens forretningsadresse.

Er der ingen konkrete holdepunkter i aftalen, indeholder købeloven forskellige bestemmelser om hvad der så gælder, og udgangspunktet her er købelovens § 17, der siger, at ”sælgeren bærer faren for salgsgenstandens hændelige undergang eller forringelse, indtil levering har fundet sted (jf. §§ 9-11).”

En af de bestemmelser, der således henvises til, er § 10 om ”forsendelseskøb”. I bestemmelsen hedder det, at ”Skal genstanden af sælgeren forsendes fra et sted til et andet for der at overgives i køberens besiddelse, anses levering for sket, når genstanden er overgivet til en fragtfører, som har påtaget sig forsendelsen fra vedkommende sted, eller den, hvis afsendelsen sker med skib, er bragt inden for skibssiden.”

Bestemmelserne i §§ 9-11 suppleres af nogle fortolkningsregler under overskriften ”Om betydning af visse salgsklausuler”, og en af disse regler er § 65, hvori det hedder, at

Udtrykket ”faren” er identisk med det tidligere anvendte udtryk ”risikoen”, og det var disse elementer, der blev vendt og drejet i den sag, der oprindeligt blev afgjort af Retten i Odense og nu senest af Østre Landsret.

Sagen drejede sig kort og godt om, at et firma i Jylland hos et vinfirma i Odense havde bestilt 36 flasker rødvin (Flor de Pingus, årgang 2004). En vin, der havde en værdi af ca. 1000 kr. flasken. Da vinen senere forsvandt i forbindelse med transporten, krævede det jyske firma købet omleveret eller alternativt 35.964 kr. i erstatning.

Efter bestillingen var sket (i øvrigt til et fakturabeløb på 16.200 kr.), meddelte sælgeren den 2. maj 2007 pr. mail, at han forventede i den følgende uge at modtage vinen fra Spanien. Han afsluttede mailen således: »Skal jeg sende dem til dig eller henter du dem?«

Den 7. maj 2007 svarede køberen: »Du må gerne sende dem, hvis du gør det UB, samt selvfølgelig med en forsvarlig transportør, hvor de ikke under transporten står for varmt . . .«.

Samme dag svarede sælger: »Jeg vil gerne sende dem U/B, men forsvarlig transportør det findes vist ikke i DK. Jeg sender med X Transport, og det er også begrænset, hvor varmt de kan

komme til at stå i disse dage . . . Hvor vil du have dem sendt til«. Køberen anmodede om at få vinen sendt til sin privatadresse i Hovedgård.

Senere samme dag meddelte sælger køberen pr. mail, at »jeg sender i morgen, så du kan forvente levering på onsdag d. 9. maj ?«

Den 8. maj 2007 overgav sælger vinen til X Transport og senere samme dag sendte køberen pålydende mail til sælgeren:

»Er det muligt, at X Transport kan ringe til mig på . . . inden de kommer, så de ikke kommer til en lukket dør, så kan vi evt. aftale, at de stiller kasserne inde i vores garage . . .«

Den 9. maj 2007 meddelte sælger køberen, at »jeg har ringet til fragtmanden og givet besked, men jeg kan ikke love noget da vinen, som aftalt, blev afhentet her i går kl. 14.30«.

Samme dag kl. 23.08 skrev køberen følgende mail til sælgeren:

»Har ikke hørt fra X Transport i dag, så de kommer nok forbi i morgen. Men som sagt, hvis de lige giver et kald på min mobil . . ., så jeg enten kan være hjemme eller, at de får at vide, hvor nøglen til garagen ligger, så de kan stille vinen derinde . . .«

Sælgeren svarede køberen den 10. maj, at »forsendelsen med nummer . . . og reference . . . er leve-ret den 09/05/2007 kl. 13:40:45«.

Af fragtbrevet fremgår, at forsendelse er overgivet til X Transport den 7. maj 2007. Der er enighed om, at dette er en fejlskrift, og at overgivelse fandt sted den 8. maj 2007.

X Transport påførte fragtbrevet »må stilles«.

Den medarbejder hos sælger, der har haft med sagen at gøre, forklarede siden i retten bl.a., at han tidligere har handlet med køberen, i hvilken forbindelse køberen har hentet vinen.

Han gav ikke X Transport nogen besked i forbindelse med overgivelse af vinen, da X Transport indfandt sig den 8. maj 2007. Køberens mail af 8. maj 2007 om opringning, så han den 9. maj 2007, da han mødte ved cirka 08.30-tiden.

Kl. 08.41 sendte han køberen en svarmail, og han havde en samtale med X Transport, hvor han normalt taler med »Jørgen«, der stillede ham videre til en dame. Han husker ikke den pågældendes navn. Det var fragtruten, han talte med.

Han gav besked om, at vinen skulle stilles på bopælen, og at modtageren skulle kontaktes, og han opgav kundens telefonnummer. Reelt kunne han være ligeglad, for han havde jo leveret vinen.

Chaufføren forklarede, at han hentede vinen den 9. maj 2007 hos X Transports afdeling i Vejle om morgenen mellem kl. 06.00 og 08.00. Han nåede til Hovedgård til køberens bopæl kl. ca. 13.40. Han læssede vinen af. Han er ikke blevet kontaktet med en besked om, at han skulle ringe køberen op.

Han bar vinen op til hoveddøren og ringede til afsenderen. Han husker ikke, hvem han talte med, men meldingen var, at han måtte stille vinen. Han satte den ved hoveddøren, og han har efter samtalen skrevet »må stilles« på fragtbrevet.

Det var en kvartpalle med folie om. Han kunne bære den ind til hoveddøren. Der er et stykke ind til hoveddøren. Man kan ikke se vinen fra gaden, medmindre man lurer ind i haven.

Byretten lagde til grund, at parterne efter købet aftalte, at sælger uden beregning skulle sende vinen til køberens bopæl, og at sælger den 8. maj 2007 overgav vinen til transportøren, hvorefter køberen pr. mail anmodede sælger om at foranledige, at han blev ringet op inden levering. Endvidere blev lagt til grund, at sælgeren kontaktede transportøren og gav denne meddelelse om køberens ønske om opringning, hvilket ikke var blevet viderekommunikeret til chaufføren, der forestod den lokale transport til køberens bopæl. Og endvidere blev det lagt til grund, at chaufføren den 9. maj 2007 om eftermiddagen afleverede vinen foran køberens hoveddør.

Retten lagde endvidere chaufførens forklaring og notat på fragtbrevet til grund og mente, at vidnet telefonisk havde kontaktet sælgeren vedrørende levering af vinen, og at han herefter blev informeret om, at vinen måtte stilles hos køberen.

Sælger fandtes ikke i overensstemmelse med aftalen mellem parterne at have informeret vidnet om, at køberen skulle ringes op, at have handlet ansvarspådragende over for køberen, og sælger skulle derfor erstatte køberens tab, der skønsmæssigt efter fradrag af den rabat, man kunne opnå ved køb af 36 flasker, blev ansat til 27.000 kr. inkl. moms.

Sælgeren ankede sagen til landsretten, der behandlede sagen på skriftligt grundlag, og det interessante i den forbindelse er, at landsretten kom frem til det stik modsatte resultat på nøjagtigt samme grundlag som byretten.

Landsretten startede med at henvise til, at vinforretningen er beliggende i Odense, og de omhandlede flasker vin skulle forsendes til køberens private bopæl i Hovedgård, der ligger mellem Horsens og Skanderborg - mere end 100 km fra Odense. På denne baggrund og henset til sælgerens forklaring for byretten fandt landsretten, at der var tale om et forsendelseskøb, jf. købelovens § 10.

Fakturaen af 2. marts 2007 om køb af de omhandlede flasker vin indeholdt ingen oplysninger om levering eller forsendelse af vinen.

Det var uomtvisteligt, at sælgeren i en efterfølgende mailkorrespondance mellem sælgeren og køberen påtog sig at forsende vinen til køberens private bopæl uden beregning.

Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger og uden udtrykkelig angivelse af frankoklausul - »leveret« eller »frit« (franko) - i fakturaen eller mailkorrespondancen fandt landsretten ikke, at der var grundlag for at fastslå, at der mellem sælgeren og køberen blev indgået en aftale om frankolevering, jf. købelovens § 65.

Det forhold, at X Transport på fragtbrevet havde påført, at der var tale om en frankolevering, og det forhold, at sælgeren havde tegnet forsikring for forsendelsen, kunne ud fra de foreliggende oplysninger, herunder sælgerens forklaring for byretten, ikke føre til andet resultat.

Som følge heraf fandt landsretten at levering havde fundet sted, da vinflaskerne blev overgivet til fragtføreren, og køberen fik derfor ikke medhold i, at risikoen var sælgerens, jf. købelovens § 10, sammenholdt med § 17.

Landsretten fandt endvidere ikke, at der fra sælgerens side var begået ansvarspådragende fejl i forbindelse med afsendelsen af vinforsendelsen. Landsretten tog derfor sælgerens frifindelsespåstand til følge også i denne henseende.