23948sdkhjf

Wo skal wir hen, du

Dansk-tysk: Nyt projekt skal skabe grundlaget for et internationalt arbejdsmarked indenfor transport og logistik på tværs af landegrænsen.

Dansk-tysk: Nyt projekt skal skabe grundlaget for et internationalt arbejdsmarked indenfor transport og logistik på tværs af landegrænsen.



Af Gwyn Nissen

Om man kan lide det eller ej, så er udenlandsk arbejdskraft kommet for at blive i den danske transportbranche. I mange virksomheder – ikke mindst i Syddanmark – er der et sammensurium af forskellige nationaliteter.

- Den hastige udflagning viser, hvor fleksibel erhvervet er til at tilpasse sig nye markedsvilkår. Men det giver også en række nye udfordringer i virksomhederne, siger Lars Dagnæs, transportekspert i virksomheden Force Technology.

En af dem er EU-efteruddannelsen af chauffører. Hvor kan chaufførerne tage deres efteruddannelse? Bliver uddannelsesbeviset anerkendt i deres hjemland? Og hvordan sikrer virksomheden, at alle udenlandske chauffører kommer på den lovpligtige uddannelse i tide?

Som et første skridt for at hjælpe virksomheder, skal et nyt projekt omkring uddannelsescentret EUC Syd og International Transport Danmark forbedre samarbejdet på tværs af grænsen.

- Det er en styrke, at man i grænselandet kan rekruttere medarbejdere fra begge sider af grænsen, men det stiller også nye krav til virksomhedernes HR-afdeling, f.eks. når chaufførernes uddannelse skal styres, siger Lars Dagnæs fra Force, der er projektpartner.

Han tror, at branchen såvel nord og syd for grænsen kan lære af hinanden – ikke mindst når det gælder uddannelse.

Udnyt mulighederne

Han peger som eksempel på, at Fachhochschule i Flensborg uddanner logistik-specialister på bachelor-niveaeu.

- Men det ved de danske virksomheder alt for lidt om, og når de unge er færdiguddannet, forsvinder mange af dem til Hamborg, der er Tysklands logistikcenter. Vi vil prøve at fastholde nogle af disse unge, siger Lars Dagnæs.

Blandt andet skal der i projektet laves en oversigt over det tyske uddannelsessystem. Dels for at danske virksomheder kan få øjnene op for, hvor de kan rekruttere medarbejdere – dels for at have yderligere en uddannelsesmulighed for virksomhedens udenlandske medarbejdere.

- Det handler ikke om at sætte noget stort spil i gang, men derimod om at skabe noget praktisk orienteret oplysningsarbejde for at få samarbejdet til at fungere, siger Lars Dagnæs.

Som noget af det første inviteres interesserede 3. november på en studietur til DEKRA’s simulatorcenter ved Hamborg, hvor der også aflægges besøg hos to vognmandsvirksomheder, for at høre om deres håndtering af efteruddannelsen.

Udenlandsk arbejdskraft

Projektet ”Efteruddannelse af udenlandsk arbejdskraft” er støttet af Region Syddanmark og EU’s socialfond og skal etablere grundlaget for et mere internationalt arbejdsmarked for transport- og logistikerhvervet i regionen omfattende Jylland/Fyn og Slesvig-Holsten.

En særlig problemstilling i projektet knytter sig til danske virksomheder med datterselskaber i udlandet. Personalepolitik og uddannelse af medarbejderne er et central omdrejningspunkt i projektet.

Deltagerne i projektet er en række danske vognmandsvirksomheder, alle med tyske ansatte, EUC Syd, ITD, den tyske uddannelsesinstitution DEKRA og Force Technology.

Aktiviteter

Projektet indeholder en række aktiviteter, bl.a. udvikling af netværk mellem virksomheder, videninstitutioner, uddannelses-institutioner og brancheorganisationer om rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Gennemførelse af udviklingsforløb i danske transportvirksomheder med datterselskaber i udlandet. Udveksling af studerende og elever i faglige uddannelser mellem danske og tyske virksomheder.

gn@transporttidende.com
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078