23948sdkhjf

Ledere tilbage på skolebænken

Tiltag: Mellemledere er i fokus, når en række uddannelsesinstitutioner og virksomheder går sammen om ny lederuddannelse.

Tiltag: Mellemledere er i fokus, når en række uddannelsesinstitutioner og virksomheder går sammen om ny lederuddannelse.



Af Gwyn Nissen

Vejen til at blive vognmænd er nærmest en klassiker: Erhvervskørekort, fast chaufførarbejde, køb af egen lastbil – og dernæst investering i flere lastbiler.

Sådan er hundredvis af danske transportvirksomheder skudt op af jorden gennem årene – og nogle har endda vokset sig store. Det har i høj grad været en branche, hvor det handlede om at lære undervejs, mens forretningen kørte. Det behøver ikke være skidt, men alligevel har et stigende antal virksomheder fokus på uddannelse af deres mellemledere.

Ved en screening af en række virksomheden i foråret 2009, var der markante holdninger til konkurrencesituationen.

- Virksomhederne har ændret opfattelse af situationen, siger Lars Dagnæs fra Force Technology, der sammen med en række uddannelsesinstitutioner er klar med en indsats overfor branchens mellemledere.

- De fleste virksomheder havde fokus på markedsvækst i 2007/08, men halsede hele tiden bagefter den kortsigtede gevinst. Mange virksomheder har nu erkendt, at dette ikke er bæredygtigt. De bliver nødt til at sikre sig vedvarende konkurrencefordele ved at udvikle deres forretning, forklarer Lars Dagnæs.

Veje til succes

Virksomhederne har i den forbindelse peget på uddannelse af deres mellemledere som vejen til varig succes.

- Det er relativt nyt, at transportbranchen fokuserer på ledelse og der har ikke været tradition for lederuddannelse i denne gruppe, siger Lars Dagnæs.

Virksomhedernes interesse har fået EUC Lillebælt, Århus Købmandsskole, Syddansk Universitet og en lang række virksomheder – herunder Force – til at komme med et udspil til en ny lederuddannelse.

- Vi har planer om 10-12 kursusdage, som kan kombineres med relevante moduler, siger Lars Dagnæs.

Indflydelse

Men udover at strikke et uddannelsesforløb sammen til medarbejderne, kan virksomhederne også få indflydelse på at udvikle uddannelsen.

- Virksomhederne skal på banen, så vi får strikket et uddannelsestilbud sammen, som matcher branchens behov. De skal med andre ord være med til at forme uddannelsen, siger Lars Dagnæs, der ser det som en sidegevinst, at projektet kan knytte virksomheder og uddannelsesinstitutioner sammen.

Desuden fremhæver han partnerskabet med Syddansk Universitet, som giver mulighed for nogle inspirationsdage, der dels kan løfte niveauet og også her kan knytte bånd mellem erhvervslivet og universitetsmiljøet.

Pilotprojektet skal løbe af stablen i 2010-2011 i regionerne Syddanmark og Region Midtjylland.

Det vil virksomhederne

Da parterne bag den kommende lederuddannelse spurgte virksomhederne om deres fokusområder, fik de følgende svar:

Øverst står investeringer i it, efterfulgt af it-optimerede forretningsprocesser og med investeringer i fysiske logistiksystemer på tredjepladsen.

På fjerdepladsen kommer ansættelsen af en ny type medarbejdere med en anden uddannelsesmæssig baggrund end den traditionelle (gerne logistik-færdigheder) og på femtepladsen følger investeringen i efteruddannelse af eksisterende medarbejdere.

Økonomien

Økonomien er ikke nogen undskyldning, for at droppe efteruddannelsen. Uddannelses-modulerne vil komme til at koste 110-170 kroner pr. styk, ligesom der i en række tilfælde er mulighed for (gennem AMU-systemet) at få godtgørelse på 725 kroner pr. dag, når medarbejderen sidder på skolebænken.

gn@transporttidende.com
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111