Evergreen på vej med kæmpe skibsordre
Det taiwanske containerrederi vil angiveligt bestille 100 nye containerskibe næste år.
Det skriver nyhedsbureauet direkt.dk med Bloomberg News som kilde. Bloomberg henviser til avisen United Daily, der bringer et interview med Evergreens 82-årige bestyrelsesformand Chang Yung-Fa.
Set i lyset af den tyngede overkapacitet på containerskibsmarkedet, som har bragt alverdens containerrederier i knæ, så virker det temmelig utroligt, at det taiwanske vil øge kapaciteten.
Men bestyrelsesformanden skal angiveligt ønske at gøre Evergreen til verdens største containerrederi inden han går i graven.
Evergreen råder i dag over godt fire procent af verdens containerskibstonnage. Til sammenligning har Maersk Line 14,8 procent af den globale kapacitet