Fritekstsøgning
Artikler pr. år:
Indholdstyper
-
Danske Transport Medier søger uddannet journalist
Avisen Danmarks Transport Tidende og magasinet Trans Inform søger skrivende journalist, med interesse for – og gerne erfaring med – erhvervsjournalistik. Godstransport- og logistikbranchen spiller en stadigt stigende rolle i en globaliseret verden. Samtidig er der masser af konflikter – ikke bare internt i branchen, men også i forhold til det omgivne samfund. Danske Transport Medier ApS søger en uddannet skrivende journalist, der har lyst til og mod på at skrive gode historier til en meget dynamisk og kompleks branche. Danmarks Transport-Tidende udkommer hver anden uge 23 gange om året. Fokus omfatter hele godstransport- og logistikbranchen til lands, til vands og i luften. Samtidig leverer vi daglige nyheder på www.transporttidende.com på alle hverdage. Magasinet Trans Inform, der er målrettet til danske lastbil vognmænd, udkommer én gang om måneden 12 gange årligt. Transport-Tidende og Trans Inform er uafhængige kommercielle annonce- og abonnementsfinansierede branchepublikationer, der er skrevet til og for transport- og logistikbranchen. Det kræver respekt for branchens interesser, men bestemt ikke et fravalg kritiske vinkler. Vi forventer Du behersker traditionel nyhedsformidling, virksomhedsportrætter, produktomtale og -anmeldelse, reportage og features. Du er klar til at arbejde i et højt tempo med mange deadlines. Du er vant til at arbejde selvstændigt med dine historier, men også klar til at samarbejde om større opgaver. Du skal selv kunne fotografere til illustration af egne artikler – har du ikke fotoerfaring med sørger vi for oplæring. Det vil naturligvis være en fordel, hvis du har kendskab til godstransport- og logistikbranchen i forvejen. Men det er absolut ingen betingelse, blot interessen for at skrive erhvervsstof er der. Har du stort kørekort og erfaring som lastvognschauffør vil det være et plus, men det er bestemt ikke et krav. Vi kan tilbyde et job med stor selvstændighed omkring idé-udvikling. Du kommer til at indgå i et team på fire journalister og må forvente en del rejseaktivitet i ind og udland. Du kommer til at arbejde med vores redaktion i Skanderborg som udgangspunkt. Har du den helt rette profil og er bosiddende i andre dele af landet, er vi villige til at indgå i en ordning med hjemmearbejdsplads. Danske Transport Medier ApS udgiver Danmarks Transport-Tidende, Lastbil Magasinet og Trans Inform. Virksomheden har redaktion på Christiansmindevej 12D i Skanderborg Ansøgningsfrist Ønsker du yderligere oplysninger kan du kontakte redaktør Lars Myrup Lassen på telefon 20722824 eller ll@transporttidende.com Ansøgning med CV og relevante eksamenspapirer sendes til ansvarshavende redaktør Lars Myrup Lassen på ll@transporttidende.com. Ansøgningen - mærket "Journalist" skal være Danske Transport Medier ApS i hænde hurtigst muligt og senest 24. januar 2014.
-
Reception i Skanderborg
Danske Transport Medier har fra årsskiftet indtaget nye lokaler i Skanderborg. Det markeres med en reception fredag 31. januar, hvor flytningen og den vellykkede fusion mellem de to mediehuse Lastbil Magasinet ApS og Dansk Transport Forlag A/S fejres. Lastbil Magasinet med base i Odder overtog 1. juli 2013 Dansk Transport Forlag, der med base i Padborg i en årrække har udgivet fagbladene Trans Inform og Danmarks Transport-Tidende. Aktiviteterne er nu samlet i nye og større lokaler i Skanderborg tæt ved motorvejen. Derfor inviterer Danske Transport Medier alle gode kunder, leverandører og mange læsere til at komme og se det nye domicil. Det foregår på Christiansmindevej 12 D i Skanderborg fredag 31. januar fra kl. 13-17. Redaktør runder 50 I samme anledning fejres det, at Lars Myrup Lassen, ansvarshavende redaktør på Danmarks Transport-Tidende og Trans Inform, for nylig rundede 50 år: - Dansk Transport Forlag og Lastbil Magasinet delte i forvejen et fælles fundament i transportbranchen. Dette værdifælleskab omkring vore læseres og annoncørers interesser har - sammen med en stor og positiv indsats fra medarbejderne – sikret en hurtig og næsten gnidningsfri fusion. Resultatet er et større og stærkere mediehus med fokus på godstransportbranchens interesser i ind- og udland, siger Lars Myrup Lassen.
-
CPH havde den mindste vækst i 2013
Danmarks hovedstad havde også i 2013 Skandinaviens største lufthavn.
-
Havnene i Frederikshavn og Hirtshals i fælles offshore-satsning
Nordjylland har mulighed for at skabe en position i den europæiske offshore-sektor, og derfor er Hirtshals Havn og Frederikshavn Havn gået i samarbejde med en række virksomheder på og omkring de to havne om at udnytte kompetencerne i en fælles nordjysk offshore-satsning.
-
Volvo Trucks tung markedsleder i 2013
Totalmarkedet for tunge lastbiler i Danmark over 16 tons blev i 2013 på 3.844 køretøjer. Heraf tegnede Volvo Trucks sig for 1.138, svarende til en markedsandel på hele 29,6 procent.
-
Transportbranchen tjener flere penge
Selv om der har været mindre gang i ordrebøgerne hos virksomhederne i transportbranchen, er indtjeningsevnen steget.
-
TomTom vokser 38 procent
I 2013 blev der installeret næsten 100.000 enheder til flådestyring fra TomTom, en stigning på 38 procent i forhold til 2012. TomToms løsninger hjælper virksomheder til at køre mere omkostningseffektivt.
-
Rader Hochbrücke åbner for særtransporter
Rader Hochbrücke over Kielerkanalen på motorvej A7 er med øjeblikkelig virkning åben for særtransporter op til 84 ton.
-
DSV leverandør taget under konkursbehandling
Flere transport- og logistiknyheder
-
Stress af 140114
Se ikke på vasen, men på dens indhold. Talmud
-
DK's første gasdrevne lastbil kører i Skive
Danmarks første gasdrevne lastbil ruller nu ud i Skives bytrafik som et synligt bevis på, at tunge køretøjer er blevet mere miljøvenlige. Lastbilen er specialbygget til kommunen og produceret af Iveco, der i november 2013 modtog en europæisk pris for bæredygtig transport.
-
Succes med vognmændenes dag
Arrangementet vakte stor interesse i vognmandskredse
-
V: Modulvogntog på hele statsvejnettet
Pihl-Lorentzen vil have svar på, hvad det koster at åbne hele statsvejnettet for modulvogntog.
-
DFDS venter afgørelse på konkurrencestrid i april
Britisk ankemyndighed fastslår, at UK Competition Commission træffer endelig afgørelse i strid mellem DFDS og Eurotunnel.
-
Ny løve til Hornslet
Når flere aktiviteter skal passe sammen, har chaufføren stor glæde af en frisk løve.
-
Redningskorps kørt fast i skifteretten
Flere transport- og logistiknyheder.
-
25 millioner fløj med SAS i 2013
SAS havde 25,4 millioner passagerer om bord i 2013.
-
Politiet vil måle effekten af fartkontroller
Fremover skal politiets færdselsindsats primært måles på, om bilisterne sænker farten på farlige vejstrækninger, så trafiksikkerheden øges.
-
Højere vogntogsvægt i Sverige
Sverige følger måske Finland med 76 tons vogntogsvægt.
-
DFDS forbedrer Oslobådene
Rederiet DFDS har netop søsat en stor opgradering af Oslobådene, første skib er PEARL SEAWAYS, oplyser rederiets nyhedsbrev Update Weekly.
-
Hedensted-pris til Plagborg
Det var tre overraskede brødre, der kunne gå på scenen i Daugård Multicenter for at modtage Hedensted Kommunes pris som Årets Nytænker.
-
Stress 130114
Det er meningsløst at diskutere med mænd - de tager jo altid fejl. Zza Zza Gabor
-
Ny påhængsvogn kørt til Holstebro
Ejler Chr. Knudsen får leveret nyt materiel.
-
Ændringer på ruter i Øster- og Nordsøen
2014 er begyndt med nye ruter for nogle af DFDS’ skibe og besætningsmedlemmer, oplyser DFDS’ nyhedsbrev Update Weekly.